Mobil version Gør Kanal Frederikshavn til min startside
 
25.07.2022 | Af: Kanal Frederikshavn

Spejdernes Lejr: 200 fra Frederikshavn Kommune

Alle lejrens 32.000 deltagere kan se, hvor spejderne fra Frederikshavn Kommune bor på lejren.
Lørdag morgen satte næsten 200 spejdere fra Frederikshavn Kommune sig i busser med retning mod Hedeland Naturpark ved Roskilde, hvor Spejdernes Lejr 2022 er startet.

 

Der var højt humør i busserne, hvor alle spejderne glædede sig til en uge med masser af oplevelser og friluftsliv. Ved ankomsten fik alle travlt med at sætte telte op og begynde indretningen af deres lejrpladser, så alle kan føle sig hjemme den kommende uge.

Dette indbefattede også monteringen af et stort banner, som er sponsoreret af Frederikshavn Kommune. Så kan alle lejrens 32.000 deltagere se, hvor Frederikshavn Kommune bor på lejren.

Søndag aften var der stort åbningslejrbål med musik og underholdning. Det var en stor oplevelse at se alle 32.000 deltagere fra hele verden samlet.

Ugen bliver fyldt med masser af spændende aktiviteter, og det er helt sikkert, at spejderne får en oplevelse for livet.

 

BillederTilføj billede


FOTO: Privat

FOTO: Privat

 

Kommentarer

Del denne artikel

Flere nyheder





Indlæser nyheder
Close