Mobil version Gør Kanal Frederikshavn til min startside
 
27.01.2020 | Af: Kanal Frederikshavn

21-årig døde i fængsel som følge af forgiftning

En 21-årig indsat døde 28. december 2019 i Kragskovhede Fængsel i Jerup som følge af en forgiftning.

 

Det oplyser vicepolitiinspektør John Henriksen fra Nordjyllands Politi i Frederikshavn.

- Vi har fået en foreløbig erklæring fra retsmedicinerne, hvor det fremgår, at den 21-årige er død af en forgiftning, og at der ikke ligger en forbrydelse til grund for dødsfaldet, siger John Henriksen, der ikke ved, hvilken form for forgiftning, der er tale om.

Vicepolitiinspektøren fortæller, at der ikke tages yderligere efterforskningsmæssige skridt i sagen, skriver TV2 Nord.

Kragskovhede Fængsel er et åbent fængsel med 161 åbne pladser - derudover er der et lukket afsnit med plads til 50.

I 2018 skete der otte dødsfald i fængsler og arresthuse. Heraf var de fem selvmord, fremgår det af en statistik fra Kriminalforsorgen, skriver TV 2.

 

BillederTilføj billede


FOTO: TV2 Nord

 

Kommentarer

Del denne artikel

Flere nyheder





Indlæser nyheder
Close