Mobil version Gør Kanal Frederikshavn til min startside
 
12.07.2022 | Af: Michael Frederiksen

22 ruder smadret i kommunal bygning

Se flere fotos af hærværket på Hånbækvej under artiklen.
Der er begået omfattende hærværk mod Den Kommunale Ungeindsats' bygninger på Hånbækvej 32A - tidligere Hånbækskolen - i Frederikshavn.

 

Ifølge anmeldelsen til politiet er der smadret 22 ruder i tre kontorer i en af bygningerne. Det drejer sig om en bygning, som vender mod vest, det vil sige ud mod den cykel- og gangsti, som forbinder musikkvarteret med Suderbovej. Ruderne er smadret i den del af bygningen, som vender ind mod den gamle skolegård.

- 22 ruder betyder, at der er tale om skader for et anseeligt beløb. Vi håber derfor, at der er vidner eller andre, som kan hjælpe os med opklaringen af sagen, siger politikommissær Peter Skovbak, leder af Efterforskningscenter Frederikshavn, til Kanal Frederikshavn.

I nogle vinduer er der hul hele vejen igennem, mens andre "kun" har fået smadret ét lag.

Gerningstidspunktet er perioden fra fredag 8. juli kl. 14.00 til mandag 11. juli kl. 7.00.

Ruderne er smadret med sten.

Politiet træffes på 1-1-4, hvis du har interessante oplysninger i sagen.

 

BillederTilføj billede


FOTO: Kanal Frederikshavn

FOTO: Kanal Frederikshavn

FOTO: Kanal Frederikshavn

FOTO: Kanal Frederikshavn

FOTO: Kanal Frederikshavn

 

Kommentarer

Del denne artikel

Flere nyheder





Indlæser nyheder
Close