Mobil version Gør Kanal Frederikshavn til min startside
 
03.04.2021 | Af: Kanal Frederikshavn

25.622 gevinster i 2020 på skrabelod i Fr.havn

Danskerne elsker det lille vinderøjeblik, når de skraber: Frederikshavn og Skagen er på Top 10-listen i Nordjylland, når det gælder de heldigste byer på Quick i 2020.

 

Påsken er over os og Danske Lotteri Spil har sendt tre friske påskeskrabelodder på gaden, hvor du kan vinde store og små gevinster. Og du har sikkert tænkt over, hvor mange der rent faktisk vinder, når de små felter skrabes. En ny opgørelse fra Danske Lotteri Spil viser, at der i 2020 var en heldig vinder hvert sjette sekund på skrabespillene fra Quick.

Danske Lotteri Spil har sørget for masser af spænding i påsken med deres legendariske påskeskrabelodder. Loddet er perfekt som værtindegave til påskefrokosten og kan give anledning til gode snakke om store og små drømme. Selvom påskelodderne for første gang så dagens lys for seks år siden, har skrabeloddet i sig selv en lang historie.

Det er 29 år siden, at Danske Lotteri Spil præsenterede danskerne for det første skrabelod. Det hed Quickloddet og kom på gaden i 1992. Siden har der været en stribe forskellige lodder, som danskerne har skrabet for store og små gevinster. Påskejagt, juleskrabekalenderen og bogstavjagt er blandt danskernes favoritter.

Men hvor mange skrabelodder er der gevinster på i Region Nordjylland?

En ny opgørelse fra Danske Lotteri Spil viser, at der i 2020 var gevinster på over 5,6 millioner skrabelodder fra Quick i hele Danmark, heraf 349.602 fra Region Nordjylland. Den heldigste by er Aalborg med godt 35.733 vinder-lodder, mens Frederikshavn og Hjørring kom ind på en anden- og tredjeplads, mens Skagen er nr. 10.

Samtidig blev 2020 også året, hvor danskerne for alvor begyndte at skrabe online. Her var der gevinster på 1,7 millioner skrabelodder. Samlet giver det en gevinst hvert sjette sekund, og det glæder direktør i Dansk Lotteri Spil, Pernille Wendel Mehl.

- Skrabelodderne har været her i over tyve år, og interessen er bestemt ikke blevet mindre. Mange danskere vælger stadig at tage et skrabelod fra Quick med hjem frem for chokoladen, når de skal forkæle sig selv efter en indkøbstur eller et smut i kiosken. Hver uge kan 100.000 skrabespillere glæde sig over at have gevinst på et af vores lodder. Vi er rigtig glade for, at Danske Lotteri Spil kan være med til at skabe så mange vinderøjeblikke i så mange danske hjem, siger direktøren.

Top10 over byer med flest vindere og gevinst i Region Nordjylland
By - Antal gevinster - Gevinster i kroner
Aalborg 35.733 - 2.133.995
Frederikhavn 25.622 - 1.365.440
Hjørring 17.640 - 1.855.590
Thisted 17.624 - 969.960
Hobro 16.706 - 949.975
Nørresundby 15.021 - 2.050.360
Brønderslev 12.086 - 615.455
Aalborg SV 10.491 - 637.305
Skagen 8.728 - 479.065

 

BillederTilføj billede

Der er desværre ingen fotos/videoklip til denne nyhed.

 

Kommentarer

Del denne artikel

Flere nyheder





Indlæser nyheder
Close