Mobil version Gør Kanal Frederikshavn til min startside
 
24.07.2020 | Af: Michael Frederiksen

33-årig mand anholdt efter røveri mod Circle K

Circle K i Danmarksgade i Frederikshavn blev fredag formiddag udsat for et røveri. Gerningsmanden blev anholdt i eftermiddag og er allerede løsladt igen.

 

Der er tale om en 33-årig mand fra misbrugsmiljøet i Frederikshavn.

Han kom kl. 10.15 i formiddag ind i Circle K - lige over for politistationen - hvor han ved at fremvise en pistollignende genstand fik 18 dåseøl og nogle poser slik.

Politiet blev straks tilkaldt, og betjentene kunne på en videooptagelse se, at der var tale om en mand, der også tidligere på ugen var indblandet i en "hændelse", som politiet udtrykker det.

Kl. 13.45 opdagede en patrulje manden, og han blev selvfølgelig anholdt. Han erkendte røveriet.

Da der ikke var grundlag for at fremstille den 33-årige i et grundlovsforhør, blev han løsladt igen efter endt afhøring.

 

BillederTilføj billede

Der er desværre ingen fotos/videoklip til denne nyhed.

 

Kommentarer

Del denne artikel

Flere nyheder





Indlæser nyheder
Close