Gå til hoved-indhold
112
14. januar 2020 - kl. 12.01

44-årig mand overfaldet i aftes på Hørkærstien

  • 1 af 3
    FOTO: Kanal Frederikshavn
  • 2 af 3
    FOTO: Kanal Frederikshavn
  • 3 af 3
    Overfaldsmanden dukkede op fra græsarealet ved Hørkærhytten på Hørkørstien.
Af: Michael Frederiksen

Politiet efterlyser vidner til et røveri i aftes på Hørkærstien ved Hørkærhytten og tennisbanerne i Frederikshavn.

- Vi vil gerne tale med eventuelle vidner eller folk, som måske har set noget efter røveriet, siger politikommissær Peter Skovbak, leder af Efterforskningscenter Frederikshavn.

En 44-årig mand, som bor i området, kom ved 22.30-tiden gående på Hørkærstien, tæt ved Hørkærhytten og Frederikshavn Tennis Klub. Pludselig dukkede en mand op fra græsarealet.

Ifølge den 44-årige sagde manden "gi' mig dine penge" samtidig med, at han greb fat i den den 44-åriges jakke. Det lykkedes den 44-årige at vriste sig fri, og han slog derefter ud efter overfaldsmanden, som flygtede mod syd. Han løb ad Hørkærstien og venstre om Hørkærsøen.

Overfaldsmanden beskrives som 175-180 centimeter høj, almindelig af bygning. Han talte ifølge den 44-årige gebrokkent dansk. Han var iklædt en mørk jakke eller trøje med hætte. Han havde en skruetrækker eller knivlignende genstand på sig, som dog ikke blev brugt til at true med.

Politiet træffes på 1-1-4, hvis du har oplysninger i sagen.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...