Mobil version Gør Kanal Frederikshavn til min startside
 
17.09.2022 | Af: Kanal Frederikshavn

57 pigespillere fra tre klubber til XXtra træning

Første træning foregik i Hørby. Om to uger går det løs i FfI, og 13. oktober er der træning i IF Skjold Sæby.
Torsdag var 57 pigespillere samlet i Hørby til DBU XXtra Træning. Pigerne kom fra DHF (Dybvad/Hørby/Flauenskjold), Voerså IF og IF Skjold Sæby. Desværre var der afbud fra FfI.

 

Træningen var arrangeret af DBU som et pilotprojekt i samarbejde med Frederikshavn Kommune og er et tilbud om ekstra (fælles)træning for pigespillere i årgangene U11-U14 på tværs af klubberne i Frederikshavn Kommune.

Projektet bygger desuden på, at klubtrænerne til de tilmeldte spillere deltager og er aktive i afviklingen af træningen, for at der også arbejdes med trænerudvikling.

Træningerne planlægges og afvikles af en DBU-trænerudvikler. Trænerudvikleren sørger desuden for at forberede og instruere klubtrænerne. Der vil også være mulighed for et C1 Trænerkursus efterfølgende for trænerne. Projektet er finansieret af DBU Jylland samt Velfærdsalliancen med Frederikshavn Kommune.

Der er i alt planlagt tre træninger her i efteråret og fire til foråret. Den første træning i Hørby gik over al forventning med højt humør, grin og gode øvelser. Næste gang er om 14 dage i FfI, og så sluttes der af i IF Skjold Sæby 13. oktober.

 

BillederTilføj billede


FOTO: Privat

FOTO: Privat

FOTO: Privat

 

Kommentarer

Del denne artikel

Flere nyheder





Indlæser nyheder
Close