14.01.2022 | Af: Michael Frederiksen
58-årig narkopusher anholdt i sin egen bolig
107376
107376
For anden gang i år anholdt politiet i går en narkopusher i Frederikshavn. Det skete på en adresse i midtbyen.
Politiet reagerede på et tip og rykkede ud til den pågældende adresse, hvor der bor en 58-årig mand.
Boligen blev ransaget, og politiet fandt 14 gram amfetamin, 81 gram hash samt forskellige salgsremedier. Derudover blev der beslaglagt 18.500 kroner i kontanter.
Der venter nu den 58-årige mand et retsligt efterspil. Han er i forvejen kendt af politiet for netop den type kriminalitet.