Mobil version Gør Kanal Frederikshavn til min startside
 
12.01.2021 | Af: Kanal Frederikshavn

6.278 kroners flaskepant fra føtex til FIK-ungdom

Kasserer Johanne Henriksen, formand Søren Klyvø, begge FIK, sammen med varehushus Claus Bøje, føtex Frederikshavn.
6.278 kroners flaskepant har hjulpet Frederikshavn Ishockeyklubs ungdomsafdeling under coronakrisen.

 

2020 har været et hårdt år for FIK, der har kørt på lavt blus grundet coronakrisen. Alligevel er der løbet penge ind på foreningernes konto, men fra en ganske atypisk donor.

Siden september 2019 har kunder i føtex Frederikshavn nemlig doneret flaskepant til FIK, når de har pantet. På et år er der indsamlet 6.278 kroner

I september 2019 besluttede føtex Frederikshavn sig for at indføre et lidt utraditionelt tiltag for at støtte lokalområdets foreningsliv. For at hjælpe de klubber og foreninger, der hver dag tilbyder aktiviteter for børn og unge, gjorde butikken det muligt for kunderne at donere deres pantpenge til FIK, når de afleverede dåser og flasker i butikken.

Et år efter har det vist sig at være en ganske god idé. På et år er der nemlig blevet indsamlet 6.278 kroner. Det har haft stor betydning for foreningen, fortæller formand Søren Klyvø.

- Vi har stor fokus på rekruttering af nye unge ishockeyspillere og har etableret et godt samarbejde med både skoler, daginstitutioner og fritidsordninger i Frederikshavn om at tilbyde ishockey til børn og unge. Her er pantdonationerne i føtex kærkomne, så vi kan lave et godt tilbud til børnene, fortæller Søren Klyvø.

At valget faldt på FIK's ungdomsafdeling, skyldes ifølge varehuschef i føtex Frederikshavn, Claus Bøje, at de er med til at danne rammerne for, at børn og unge kan dyrke sunde fritidsinteresser. De sunde vaner er nemlig noget, man bakker op om i føtex Frederikshavn.

- Ishockey er en populær sport i Frederikshavn, og sunde fritidsinteresser samt godt kammeratskab i klubben er vigtige ting. Så derfor støtter vi op om det, forklarer Claus Bøje.

Selvom der allerede er samlet 6.278 kroner ind til FIK, vil føtex Frederikshavn fortsat støtte op om FIK's arbejde for børn og unge. Derfor kan kunderne stadig donere deres pantpenge i butikken.

 

BillederTilføj billede

Der er desværre ingen fotos/videoklip til denne nyhed.

Kommentarer

Del denne artikel

Flere nyheder





Indlæser nyheder
Close