Mobil version Gør Kanal Frederikshavn til min startside
 
12.11.2021 | Af: Kanal Frederikshavn

65-årig narkohandler fra Skagen i grundlovsforhør

En 65-årig mand fra Skagen fremstilles fredag formiddag i grundlovsforhør ved Retten i Hjørring. Sagen handler om narkotika.

 

Politiet fik et tip om, at manden var i besiddelse af en større mængde narkotika, så torsdag sidst på eftermiddagen kørte politiets operative efterforskere til den pågældende adresse i Skagen.

Politiet ransagede mandens bolig og fandt 254 gram amfetamin, 87 gram hash og 69 gram skunk. Manden erkendte, at han var ejeren af de euforiserende stoffer.

Set i lyset af, at politiet i 2019 fandt 226 gram amfetamin hos den samme mand, bliver han nu fremstillet i grundlovsforhør med krav om varetægtsfængsling.

Døgnrapporten byder også på et indbrud i et hus på Glerupsvej, tæt på sygehuset i Frederikshavn.

Ejeren af huset er ikke hjemme, så det præcise gerningstidspunkt kendes ikke. Indbruddet blev anmeldt i går kl. 19.41. Der er smadret en rude. Det vides endnu ikke, om der er stjålet noget.

 

BillederTilføj billede


FOTO: TV2 Nord

 

Kommentarer

Del denne artikel

Flere nyheder





Indlæser nyheder
Close