Mobil version Gør Kanal Frederikshavn til min startside
 
12.09.2022 | Af: Peter Marquard

Åbent hus for senior og 60+ i bordtennisklubben

Tirsdag 13. september og torsdag 15. september kl. 19.00-21.00 holder Frederikshavn Bordtennisklub åbent hus for seniorspillere samt spillere i alderen 60+. Det sker i klublokalerne i FFK-Centret på Flade Engvej i Frederikshavn.

 

- Vi håber selvfølgelig, at mange kommende bordtennisspillere vil kigge forbi. Bat og bolde kan lånes i klubben, og alle kan være med på tværs af form og ambitioner. Samtidig vægter vi det sociale højt, og vi tager godt imod nye spillere, så de har lyst til at blive hængende og komme igen, understreger formand Jens Vejsgaard, Frederikshavn Bordtennisklub.

Frederikshavn Bordtennisklub er en del af BAT 60+, som er et samarbejde mellem DGI Bordtennis og Bordtennis Danmark. Formålet er at få flere seniorer til at gribe battet og spille bordtennis i de lokale klubber. Initiativet henvender sig både til begyndere og øvede.

- Alle kan være med uanset niveau, og samtidig har vi hyggeligt samvær før, under og efter træningen, lover Jens Vejsgaard.

Klubben har netop haft åbent hus for ungdomsspillere, hvilket resulterede i cirka 10 nye medlemmer.

Såfremt man har spørgsmål, kan Jens Vejsgaard kontaktes på telefon 4020 5385.

 

BillederTilføj billede

Der er desværre ingen fotos/videoklip til denne nyhed.

 

Kommentarer

Del denne artikel

Flere nyheder





Indlæser nyheder
Close