Mobil version Gør Kanal Frederikshavn til min startside
 
14.09.2020 | Af: Kanal Frederikshavn

Ålbæk: Mød manden bag populært TV-program

Mød Kristian Bech fra TV2-dokumentarserien "Som sunket i jorden" onsdag 23. september kl. 19.00 på Ålbæk Bibliotek.

 

Hvert år forsvinder hundredvis af danskere. Langt de fleste dukker heldigvis op igen. Men hvordan finder man dem, som ikke vender hjem af sig selv og måske er væk i årevis?

Oplev et ærligt og livsbekræftende foredrag med TV-vært og tidligere politimand Kristian Bech, som leder efter forsvundne danskere i TV2-dokumentarserien "Som sunket i jorden".

Da programmet havde premiere tidligere i år, slog det alle rekorder og blev det mest sete dokumentarprogram på TV 2 i 10 år.

Kristian Bech fortæller om, hvordan serien blev til, han viser klip fra programmerne og fortæller om arbejdsmetoderne, udfordringerne og den risiko, der kan være ved at rejse verden rundt i jagten på svar.

Samtidig fortæller Kristian Bech om de følelsesmæssige op- og nedture, der kan være, når man begiver sig ud på uvis grund, både for de medvirkende og for ham selv. Han fortæller også om familierne, der sidder tilbage uden svar, og som gerne vil vide, hvad der er sket med den forsvundne person.

Kristian Bech er kendt fra flere tv-programmer på TV 2 og Kanal 5, som handler om politi- og kriminalsager, blandt andet krimimagasinet Station 2. Han er forfatter til bogen "Kristian Bech – på Patrulje", hvor han foruden en masse spændende politihistorier også fortæller meget personligt om sin opvækst i Jyllinge ved Roskilde.

Bestil billet på bibl.frederikshavn.dk eller ved at møde op i den betjente åbningstid. Arrangementet afvikles i samarbejde med AOF-Nord.

_____

Biblioteket følger situationen med den lokale smittespredning nøje, så der kan ske ændringer. Hold dig opdateret på bibl.frederikshavn.dk.

 

BillederTilføj billede


FOTO: Presse

 

Kommentarer

Del denne artikel

Flere nyheder





Indlæser nyheder
Close