Mobil version Gør Kanal Frederikshavn til min startside
 
21.06.2022 | Af: Kanal Frederikshavn

Årets første HF’er på Frederikshavn Gymnasium

Efter lidt hygge på gymnasiet med venner og familie vil Madeleine Juul Jacobsen på kirkegården og vise sin afdøde farfar studenterhuen.
Tirsdag blev Madeleine Juul Jacobsen som den første i år færdig på HF på Frederikshavn Gymnasium og fik studenterhuen på. Hun var til sidste eksamen i dansk.


 

Efter lidt hygge på gymnasiet med venner og familie vil Madeleine Juul Jacobsen på kirkegården og vise sin afdøde farfar studenterhuen. Senere skal dagen fejres på Jacobs Fiskerestaurant i Sæby.

Madeleine Juul Jacobsen har allerede fået arbejde i pleje- og ældreboligerne på Ingeborgvej i Frederikshavn, hvor hun regner med skulle slå sine folder det næste års tid og tjene lidt penge. Herefter vil hun gerne uddanne sig til pædagog. Hun har længe gerne ville arbejde med udviklingshæmmede.

Årene på HF karakteriserer Madeleine Juul Jacobsen som lærerige. HF er jo uden årskarakterer, og for Madeleine har det været dejligt.

- Det er rart ikke hele tiden at blive vurderet med et tal på et stykke papir, fastslår Madeleine Juul Jacobsen.

Tiden med corona har været lidt af en rutsjebanetur, men skærer man det væk, har det været dejligt at gå på HF. Direkte adspurgt fremhæver hun sin egen udvikling som det, der har betydet mest for hende på uddannelsen.

- Jeg har fundet ud, hvad jeg kan, når jeg vil, som hun udtrykker det, og det er jo dejligt at gå videre ud i verden med den viden i rygsækken.

 

BillederTilføj billede

Der er desværre ingen fotos/videoklip til denne nyhed.

 

Kommentarer

Del denne artikel

Flere nyheder





Indlæser nyheder
Close