Mobil version Gør Kanal Frederikshavn til min startside
 
18.12.2021 | Af: Michael Frederiksen

Advokat Lars Espersen: Dommen er forkert

Ifølge anklagemyndigheden har stråmænd hver især erhvervet sig fiskekvoter, men selskaberne var i virkeligheden kontrolleret af Henning Kjeldsen, mener Bagmandspolitiet, der fører sagen.
- Ingen er skyldig før endelig dom, og der blev anket på stedet. Dommen er forkert.

 

Det siger advokat Lars Espersen, Advokatfirmaet Espersen i Frederikshavn, til Kanal Frederikshavn, efter at han fredag ved retten i Holstebro blev dømt til at betale en million kroner personligt, mens hans advokatvirksomhed skal betale to millioner kroner.

Storfiskeren Henning Kjeldsen fra Skagen blev idømt en bøde på 54 millioner kroner for at have overtrådt reglerne om fiskekvoter i perioden fra 2013 til 2019.

Derudover bliver 64 millioner kroner konfiskeret i et af hans selskaber, Gitte Henning ApS, men i alt skal der konfiskeres over 162,5 millioner kroner fordelt på storfiskerens stråmandsselskaber.

Anklagemyndigheden havde også krævet, at både Henning Kjeldsen, revisor Jørgen Riise og Lars Espersen blev frataget retten til at udføre deres erhverv, men det undgår de alle tre, slår dommeren fast, skriver TV2 Nord.

Frifindelsen i spørgsmålet om rettighedsfrakendelse skyldes formildende omstændigheder, som blandt andet handler om fiskerimyndighedernes ageren, og at de tiltalte ikke tidligere er straffet i at omgå kvotereglerne.

Henning Kjeldsen bor i dag i Skagen, men er født og opvokset i Thyborøn. Ifølge Berlingske har han en formue på 1,6 milliarder kroner. Dermed er han ikke alene Danmarks rigeste fisker, men også blandt de 100 rigeste personer i landet.

 

BillederTilføj billede


FOTO: TV2 Nord

 

Kommentarer

Del denne artikel

Flere nyheder





Indlæser nyheder
Close