Mobil version Gør Kanal Frederikshavn til min startside
 
15.09.2022 | Af: Michael Frederiksen

Alle partier fortsat med i årets budgetforhandlinger

Alle partier i Frederikshavn Byråd deltager stadig aktivt i budgetforhandlingerne. Borgmester Birgit S. Hansen og gruppeformand Karsten Thomsen (S) har indtil videre haft to møder med hvert af partierne.

 

- Det er godt, at alle partier er med endnu. Vi håber, det fortsætter. Det giver stabilitet, hvis alle er med i budgettet, siger Birgit S. Hansen.

Budgetforslaget til 1. behandling blev i går godkendt af Økonomiudvalget. Det indeholder besparelser for omkring 50 millioner kroner.

- Vi skulle spare 150 millioner kroner det første år, jeg var borgmester, men dengang var der lavt hængende frugter. Det er der ikke længere. Nu gnaver vi i marven og vender hver en krone, siger Birgit S. Hansen.

Overordnet set er der styr på økonomien i Frederikshavn Kommune, og det skyldes ikke mindst, at politikerne år efter år - otte i år i træk - har reduceret udgifterne med én procent.

- Derfor undgår vi lige nu en massakre, vurderer borgmesteren.

To af de mest omdiskuterede forslag til besparelser er reduktionen af Frederikshavn Kommunes tilskud til Frederikshavn Kunstmuseum samt forslaget om, at ældre fremover ikke skal have gjort rent hver anden uge, men kun hver tredje uge.

Om de to besparelsesforslag overlever de politiske forhandlinger, vides ikke.

- Vi lytter til hinanden. Det handler om, hvilken vej vi skal gå. Nu er der tale om politiske prioriteringer, og der må vi tage de tæsk, som følger med, siger Birgit S. Hansen.

Mens Frederikshavn Kommune vil reducere rengøringen til hver tredje uge, går Hjørring Kommune skridtet videre og foreslår, at der fra næste år kun skal gøres rent hver fjerde uge.

 

BillederTilføj billede

Der er desværre ingen fotos/videoklip til denne nyhed.

 

Kommentarer

Del denne artikel

Flere nyheder





Indlæser nyheder
Close