Mobil version Gør Kanal Frederikshavn til min startside
 
16.02.2021 | Af: Michael Frederiksen

Alternativ fastelavnsfest var populær i Gærum

Omkring 75 børn deltog i den forgangne uge i en alternativ "fastelavnsfest" i Gærum.

 

- Det var en rigtig god oplevelse for alle elever. Vi oplevede en kæmpe glæde, når de kunne ane en post i horisonten. Derudover var der også tid til at hyggesnakke og nyde den dejlige natur på ruten, selvom der var meget koldt. Da vi kom retur til skolen, var der varm kakao til eleverne, og det var tiltrængt efter en dejlig tur i det kolde vejr, fortæller en lærer fra Gærum Skoleafdeling om oplevelsen.

COVID-19 gjorde det umuligt at holde en almindelig fastelavnsfest. I stedet for fandt Gærum IF på en anden idé under åben himmel.

- Normalt er vi i skolens minihal, men vi blev nødt til at tænke ud af boksen, for der skal ske noget for børnene, fortæller næstformand Kirstine Pepping, Gærum IF.

Der blev derfor knoklet med at lave fastelavnsskilte, som blev sat op på en rute, der begyndte ved Gærum IF's klubhus og sluttede ved byens legeplads.

Ruten var cirka 2,5 kilometer lang. Og man skulle holde godt øje med, hvor fastelavnsskiltene gemte sig. Bag på hvert skilt var der tre svarmuligheder. Man skulle notere bogstavet ud fra det rigtige svar, og sammen dannede bogstaverne et kodeord, som man skulle skrive i en besked på Gærum IF’s Facebook-side for at være med i lodtrækningen om en præmie.

- Corona har jo efterhånden haft et kæmpe indtog og sat dagsordenen i alle foreningens aktiviteter, men vi tænker ud af boksen og forsøger at lave gode alternativer. Vi har blandt andet haft online fodboldtræning og jump. Vi glæder os til, at vejret bliver varmere, corona slipper taget og fodboldstøvlerne atter kan snørers, siger Kirstine Pepping.

 

BillederTilføj billede


FOTO: Privat

FOTO: Privat

FOTO: Privat

 

Kommentarer

Del denne artikel

Flere nyheder





Indlæser nyheder
Close