Mobil version Gør Kanal Frederikshavn til min startside
 
23.06.2022 | Af: Michael Frederiksen

Anholdt i kolonihavehus - nu varetægtsfængslet

Tre mænd er blevet varetægtsfængslet i fire uger. De er sigtet for flere butiksindbrud i Vendsyssel, blandt andet i Frederikshavn, og politiet fandt desuden en del narko under ransagningen af det kolonihavehus i Frederikshavn, hvor de blev anholdt.

 

I Frederikshavn har tøjbutikkerne Knud E og Roberto været ramt af indbrud i denne måned. Der var har flere butiksindbrud i Vendsyssel, så politiet har haft travlt med at efterforske disse sager.

Efterforskningen og et tip fra en borger førte politiet på sporet af de tre mænd. De blev anholdt tirsdag kl. 11.30 i et kolonihavehus i den sydlige del af Frederikshavn.

Det drejer sig om en 28-årig mand fra Frederikshavn, en 40-årig mand fra Djursland og en 44-årig mand fra Sindal.

I kolonihavehuset fandt politiet flere tyvekoster, som menes at stamme fra disse butiksindbrud. De tre mænd nægter sig dog skyldige.

Politiet fandt desuden en del narko og ting, som bruges til salg af narko.

 

BillederTilføj billede

Der er desværre ingen fotos/videoklip til denne nyhed.

 

Kommentarer

Del denne artikel

Flere nyheder





Indlæser nyheder
Close