Mobil version Gør Kanal Frederikshavn til min startside
 
05.10.2021 | Af: Kanal Frederikshavn

Anklager: 53-årig skal fængsles i mindst 14 år

Anklagemyndigheden mener, at den 53-årige skal fængslet i mindst 14 år, mens hans skal udvises af Danmark for bestandigt.
Dommen i Eddie-sagen ventes afsagt her kl. 13 ved Retten i Hjørring. En 53-årig svensk mand blev mandag kendt skyldig i manddrab.

 

Han er kendt skyldig for at skyde Eddie Karl-Johan Christensen med en pistol for derefter at brænde hans lig på et brændende bålsted og fragte de resterende ligdele i to olietønder til et lager på havnen i Frederikshavn. Han er også kendt skyldig i at have skudt Eddies hund.

Anklagemyndigheden mener, at den 53-årige skal fængsles i mindst 14 år, mens hans skal udvises af Danmark for bestandigt.

- Den 53-årige var målrettet og kynisk i sin bestræbelse på at slå Eddie ihjel, sagde anklager Kim Kristensen ved sin procedure, ligesom han ifølge TV2 Nord ikke tøvede med at sige, at drabet havde karakter af likvidering.

En 46-årig svensk mand er kendt skyldig i usømmelig omgang med lig og overtrædelse af våbenloven. Anklagemyndigheden mener, at den 46-årige skal fængslet i ikke under ét år. Anklagemyndigheden mener også, at den 46-årige skal udvises af Danmark med indrejseforbud i mindst seks år.

Den 53-åriges forsvarer, Karina Skou, gjorde det kort i sin procedure, fordi hendes klient allerede har tilkendegivet et ønske om at anke dommen.

Forsvareren mener, at den 53-årige ikke kan dømmes længere end 13 års fængsel, men procederede for, at straffen kun skulle være 12 års fængsel til den 53-årige. Karina Skou lagde vægt på tidligere afgørelser, hvor der i lignende sager er givet mellem 12 og 13 års fængsel for lignende handlinger.

Den 46-åriges forsvarer, Jens Christian Christensen, var ifølge TV2 Nord enig med anklageren i, at hans klient skulle straffes med et halvt års fængsel for usømmelig omgang med lig, men han mente derimod, at den 46-årige kun skulle straffes med tre måneders fængsel for overtrædelse af våbenloven. I alt mener Jens Christian Christensen, at den 46-årige skal straffes med ni måneders fængsel.

Begge forsvarer var uenige i, at deres klienter skulle udvises af Danmark.

Den 46-årige fik tilbudt at komme med en afsluttende bemærkning, inden dommen bliver afsagt og på spørgsmålet, om han havde noget at tilføje, svarede han kort:

- Ikke noget andet, end jeg bare gerne vil hjem til min familie, sagde den 46-årige i retten.

 

BillederTilføj billede


FOTO: Per Frank Paulsen, TV2 Nord

 

Kommentarer

Del denne artikel

Flere nyheder





Indlæser nyheder
Close