Mobil version Gør Kanal Frederikshavn til min startside
 
16.06.2021 | Af: Michael Frederiksen

Bekymrende: 14 smittede elever i samme klasse

Yderligere seks elever i 4. klasse på Bangsbostrand Skoleafdeling er konstateret smittet med COVID-19, så der nu er i alt 14 smittede elever i 4.a.

 

Det oplyser Frederikshavn Kommune på sin hjemmeside.  Klassen var allerede hjemsendt til test og isolation efter de første tilfælde i klassen.

Frederikshavn Kommune er i tæt dialog med Styrelsen for Patientsikkerhed om udviklingen på Bangsbostrand Skoleafdeling, hvor der dog - bortset fra 4. klasse - kun er én smittet yderligere, nemlig en elev i 3. klasse.

- Vi har tidligere oplevet noget lignende på andre skoler, men der er ingen synlig forklaring på de mange smittede i 4. klasse. Klassen har ikke opført sig anderledes end andre klasser på skolen, oplyser skolechef Anette Nedermark til Kanal Frederikshavn.

Ikke alle elever i 4.a har fået svar på deres først test. Sikkert er det dog, at der også er negativ svar - altså elever, som ikke er smittet med COVID-19. 

- Vi ved endnu ikke, om der er tale om en mere smitsom variant. Det får vi første svaret på lidt senere. Er det en mere smitsom variant, vil Styrelsen for Patientsikkerhed overtage styringen, som vi netop har set det med en skole i Hillerød, siger Anette Nedermark.

Hun garanterer, at Frederikshavn Kommune følger udviklingen på Bangsbostrand Skoleafdeling tæt.

- Vi er meget opmærksomme. Det er selvfølgelig bekymrende, at så mange børn er smittet. Styrelsen for Patentsikkerhed siger heldigvis, at vi gør det rigtige, og forældrene er meget samarbejdsvillige. De er vigtige brikker i at sørge for, at smitten ikke spreder sig, siger Anette Nedermark.


Krisestaben i Frederikshavn Kommune har tirsdag besluttet - i samarbejde med skolen - at udvide antallet af nære kontakter, så søskende til elever i 4. klassen opfordres til at blive hjemme og blive testet.

Den smittede elev i 3. klasse betyder, at klassen samt to medarbejdere er defineret som nære kontakter og hjemsendt til test og isolation.

Alle relevante forældre og medarbejdere på skolen er informeret.

 

BillederTilføj billede

Der er desværre ingen fotos/videoklip til denne nyhed.

 

Kommentarer

Del denne artikel

Flere nyheder





Indlæser nyheder
Close