Gå til hoved-indhold
03 marts. 2019

Betina og Camilla vandt kagekonkurrencen

  • 1 af 12
    FOTO: Kanal Frederikshavn
  • 2 af 12
    FOTO: Kanal Frederikshavn
  • 3 af 12
    FOTO: Kanal Frederikshavn
  • 4 af 12
    FOTO: Kanal Frederikshavn
  • 5 af 12
    FOTO: Kanal Frederikshavn
  • 6 af 12
    FOTO: Kanal Frederikshavn
  • 7 af 12
    FOTO: Kanal Frederikshavn
  • 8 af 12
    FOTO: Kanal Frederikshavn
  • 9 af 12
    FOTO: Kanal Frederikshavn
  • 10 af 12
    FOTO: Kanal Frederikshavn
  • 11 af 12
    FOTO: Kanal Frederikshavn
  • 12 af 12
    Camilla Gade (t.v.) bagte ifølge publikum den bedste kage, mens Betina Munk, her med sønnen Sofus, lavede den kage, som ekspertjuryen foretrak.
Af: Michael Frederiksen

Camilla Gade og Betina Munk vandt kagekonkurrencen under Forårsmessen i Arena Nord, som i år havde besøg af 10.131 gæster. 

- Vi er meget tilfredse med, at vi igen indfriede vores målsætning om at komme over 10.000 gæster, siger direktør Per Malmberg, Arena Nord.

I forhold til året før var der 706 færre gæster.

Forårsmessen bød på to større nyheder i år. I Atletcentret var der golf. Der var mulighed for at prøve udstyr, gode tilbud og konkurrencer, ligesom repræsentanter fra Golfklubben Hvide Klit og Frederikshavn Golf Klub var på charmeoffensiv.

- Det gik storartet. Vi er meget tilfredse med de mange gæster, som kom ind til os, siger Claes Mortensen, professionel træner i de to nævnte klubber.

Badmintonhallen var forvandlet til et aktivitets- og legeland, som fritidsklubben Aktive Børn & Unge 9900 havde ansvaret for. Det blev også et stort tilløbsstykke.

- Der er ingen tvivl om, at begge nyheder er kommet for at blive. Det håber vi i hvert fald, siger Per Malmberg.

Søndag formiddag lancerede Arena Nord en tredje nyhed, nemlig kagekonkurrence. Temaet var "Lyset over Skagen", og fem modige kvinder deltog. Der blev kåret to vindere.

Ekspertjuryen med Jette Larsson, CenterBageriet, Alfred Pichler, Restaurant Møllehuset, og Annemette Langthjem, Café Victor, udpegede Betina Munk fra Jerup som vinder. Hun lavede en meget flot kage, som både var glutenfri og uden
raffineret sukker.

Derudover var der 30 messegæster, som var smagsdommere, og de havde Camilla Gade fra Aalborg som sikker vinder.

- Det er altid svært at vurdere potentialet i nye tiltag, men med kagekonkurrencen ramte vi tydeligvis noget. Der bliver også kagekonkurrence næste år, lover Per Malmberg.

I 2020 afvikles Forårsmessen i weekenden 7.-8. marts. Det bliver 10. år i træk, hvor Arena Nord selv arrangerer Forårsmesse.

- Mange har allerede booket den samme stand, som de har haft i mange år, mens andre har et ønske om en ny placering. Planlægningen er i gang, og inspireret af vores succes med kagekonkurrencen overvejer vi blandt andet, om vi skal have en scene i den store hal, siger arrangementschef Dorthe Brassøe.

<iframe src="https://www.facebook.com/plugins/video.php?href=https%3A%2F%2Fwww.facebook.com%2Fkanalfrederikshavn%2Fvideos%2F330651700915447%2F&amp;show_text=0&amp;width=560" width="560" height="315" style="border:none;overflow:hidden" scrolling="no" frameborder="0" allowtransparency="true" allowfullscreen="true"></iframe>

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...