Mobil version Gør Kanal Frederikshavn til min startside
 
13.02.2020 | Af: Michael Frederiksen

Birgit til Arne Boelt: Bliv og kæmp videre med os

Arne Boelt truer med at stoppe som borgmester i Hjørring Kommune i utilfredshed med regeringens udspil til ny udligningsreform. Foto: Jesper Lange, TV2 Nord
Hjørring Kommunes borgmester, Arne Boelt (S), stopper efter næste valg, hvis ikke regeringens forslag til ny udligningsreform bliver mere gennemskueligt. Birgit S. Hansen, borgmester i Frederikshavn Kommune, opfordrer sin kollega til at forsætte på pinden og kæmpe videre.

 

- Jeg stopper efter næste valg, hvis ikke vi får noget mere gennemsigtighed. Det her er under lavmålet. Det er jeg bare nødt til at sige. Vi kan ikke følge med i tallene, og så har jeg på fornemmelsen, at nogle borgmestre er vigtigere end andre, siger Arne Boelt til DR Nordjylland.

Han er dybt frustreret over ikke at kunne gennemskue tallene i det udspil, regeringen har lagt frem, og som netop nu er til forhandling med partierne i Folketinget.

Arne Boelt mener, at kommuner i hovedstadsområdet bliver favoriseret i udspillet.

- Man lover jo ellers, at kommunerne kan levere en nogenlunde ens service over hele landet. Men det kan man bare ikke. Det kan man ikke blive ved med at bilde folk ind. Nogen må tage konsekvensen - og det er så nok mig, siger Hjørring-borgmesteren til DR Nordjylland.

Birgit S. Hansen ser flere gode takter i forslaget, men erkender også, at der er plads til forbedringer.

- Vi bliver nødt til at kæmpe videre og påpege vores vilkår. Så må vi håbe, at nogen hører efter i de kommende forhandlinger. Så bliv og kæmp sammen med os, lyder rådet fra Birgit S. Hansen.

Ifølge regeringen står Frederikshavn Kommune til at modtage 49,9 millioner kroner mere i udligning, men Birgit S. Hansen har tidligere udtalt til Kanal Frederikshavn:

- Vi plejer at få et beskæftigelsestilskud på cirka 50 millioner kroner. Det er nu indregnet i udligningen. Så umiddelbart er der tale om et nulsumsspil for os.

 

BillederTilføj billede

Der er desværre ingen fotos/videoklip til denne nyhed.

 

Kommentarer

Del denne artikel

Flere nyheder





Indlæser nyheder
Close