Mobil version Gør Kanal Frederikshavn til min startside
 
14.09.2022 | Af: Michael Frederiksen

Bladt Industries anlægger voldgiftssag mod havnen

Stena Oils bunkerterminal er snart to år forsinket, men ifølge Bladt Industries er Frederikshavn Havn selv skyld i forsinkelsen.
Bladt Industries i Aalborg har anlagt voldgiftssag mod Frederikshavn Havn i sagen om Stena Oils stærkt forsinkede bunkerterminal.

 

Bladt Industries ønsker en afklaring på, hvem der er skyld i, at Stena Oils bunkerterminal snart er to år forsinket.

- Vi kan ikke genkende Frederikshavns Havns udlægning af sagen i medierne, skriver Anders Søe-Jensen, adm. direktør i Bladt Industries, i en mail til Søfart.

Stena Oil skulle have taget sin bunkerterminal på Frederikshavn Havn i brug i november 2020, men det er endnu ikke sket, da Bladt Industries A/S ifølge Frederikshavn Havn ikke har leveret i henhold til den indgåede entreprisekontrakt.

Samlet har forsinkelserne på bunkerterminalen påført Frederikshavn Havn et indtægtstab på 35 millioner kroner. Det er en af årsagerne til, at havnen kigger ind i likviditetsmæssige problemer.

- Vi arbejder nærmest 24 timer i døgnet på en mindelig løsning, det vil sige et kompromis, som begge parter er tilfredse med, udtalte direktør Mikkel Seedorff Sørensen, Frederikshavn Havn, i lørdags til Kanal Frederikshavn.

Men Bladt Industries A/S er åbenbart ikke interesseret i en "mindelig løsning", da virksomheden mener, at Frederikshavn Havn selv er skyld i forsinkelsen.

- Havnen har løbende bedt om ændringer til udførelsen af projektet, hvilket har gjort det både dyrere og mere komplekst, end da aftalen blev indgået, og den slags fører selvsagt til forsinkelser, siger Anders Søe-Jensen til Søfart.

 

BillederTilføj billede


FOTO: Port of Frederikshavn

 

Kommentarer

Del denne artikel

Flere nyheder





Indlæser nyheder
Close