Mobil version Gør Kanal Frederikshavn til min startside
 
01.08.2019 | Af: Betina Munk

BLOG: Glutenfri kost er meget sundt og varieret

Se flere fotos under artiklen.
Betina Munk fra Jerup blogger på Kanal Frederikshavn om glutenfri livsstil: Glædelig glutenfri sensommer. Jeg håber, at sommerferien indtil videre har været god, og at I nyder livets skønne øjeblikke.

 

For mig har sommeren både budt på både operation, dejlig tre ugers ferie, hygge med familien og selvfølgelig som altid masser af kvalitetstid i køkkenet. Mange af jer har nok grillet på livet løs, men ikke mig. Jeg vælger altid køkkenet fremfor grillen.

Min bog "Glutenfri livsstil" har siden udgivelsen sidst i maj solgt SÅ godt, og efterspørgslen er stadig meget stor. Det har betydet, at jeg privat slet ikke har kunne følge med og derfor har jeg lavet aftale med en tredjeparts logistikvirksomhed. Deres job er at synliggøre bogen for boghandlere og internetbutikker, så jeg selv slipper for at ekspedere ordrer. Det kommer til at betyde lidt mere ro på hjemmefronten, så jeg kan koncentrere mig om mit helbred, mit arbejde og min fritid.

I min fritid har jeg lavet lidt private bagekurser. Det startede egentlig, fordi jeg havde lavet en aftale med FOF om et glutenfri bagekursus. Da der ikke var nok tilmeldte på FOF-kurset i foråret, blev det aflyst, og de kursister, der var tilmeldt, henvendte sig derfor til mig. Det resulterede i, at jeg tilbød en håndfuld "fremmede" mennesker en eftermiddag hos mig i privaten.

Da min private stue og køkken kan rumme otte personer, meldte jeg ud på Instagram og facebook, at jeg ville holde glutenfri bagekursus, og om der var et par interesserede, da jeg havde nogle ekstra pladser. På under et døgn havde jeg fået så mange henvendelser, at det endte med, at jeg lavede flere hold. Det blev en meget stor succes, og kursisterne ønskede derfor mere. Derfor har jeg udbudt lidt flere kurser i efteråret, som alle næsten er fyldt op allerede.

De kurser, jeg har holdt og holder her i 2019, har været af ren og skær interesse og i min egen fritid, da det gav mening for mig personligt at få et boost i forbindelse med udgivelsen af bogen "Glutenfri Livsstil". Men prisen på 400 kroner pr. person for fire timers kursus har ikke været noget, der har været fortjeneste på, så derfor vil jeg muligvis fra årsskiftet lave kurser på fire timer til cirka 1000 kroner pr. person, så jeg kan lave det til et reelt arbejde.

Et godt glutenfrit bagekursus er en rigtig god investering, hvis man lever glutenfrit eller har i sinde at bage glutenfrit. Glutenfri bagning er nemlig lidt anderledes end bagning med gluten, og man må derfor benytte andre teknikker end dem, vi lærte i hjemkundskab.

Og snakken om, hvorvidt "almindelige" mennesker uden cøliaki eller glutenintolerance kan eller skal spise glutenfrit fortsætter både i medierne og i private forums.

Sundhedsstyrelsens anbefaler os at spise varieret, ikke for meget og vær fysisk aktiv. Det er præcis det, jeg skriver om i min bog også.

Dog lyder anbefalingen, at glutenfri kost kun bør spises af folk med cøliaki eller glutenintolerance. Men hvordan hænger det lige sammen?

Glutenfri kost er i virkeligheden meget sundt og varieret, såfremt man selvfølgelig husker at benytte et bredt udvalg grøntsager som tilbehør og til bagning "fuldkorns" meltyper som Kikærtemel, Fuldkornsrismel, Sorghum(Durra) mel og så videre.

De glutenfri færdigprodukter, der findes på hylderne i supermarkeder og online mange steder, er ikke altid så nærringsrige, og ofte er det tomme kulhydrater i form af hvid rismel, stivelse og sukker. Derfor anbefales disse IKKE istedet for "almindelig" diæt. Vil du leve sundt og glutenfrit, må du derfor igang med at bage selv.

ALLE kan nyde godt af en varieret diæt og dermed også glutenfri diæt. Dette skriver jeg, da jeg er ekspert indenfor det glutenfri område.

Et eksempel på de glutenfrie produkter, som jeg nævner, at du kan finde på hylderne i supermarkedet, som består af "tomme" kulhydrater er:

Skærtoft Mølle, Øko Glutenfrit Grovbrød:
Ingredienser: Majsstivelse, Teff-mel, rismel, tapiocamel, samt 3 slags frø/kerner.

Min kritik: Majsstivelse, rismel og tapiocamel er alle kridhvide og ren stivelse og kulhydrat. Det vil sige, de giver dig ikke mæthedsfornemmelse særlig længe, og der er ikke en nok fibre til maven. For mig personligt giver det absolut ingen mening at spise et sådan produkt, og det er decideret misvisende at kalde det grovbrød.

Et lignende eksempel:
Semper Grov Mix
Ingredienser: Majsstivelse, rismel, kartoffelmel, modificeret kartoffelstivelse, sukkerroefibre, sukker

FINAX Mjölmix
Ingredienser: HVEDEstivelse (glutenfri, maks. 2 mg gluten/100 g), skummetMÆLKspulver, oligofruktose, fortykningsmiddel: guarkernemel. Vitaminer og jern.

Min kritik: Dette produkt er lavet på hvede, som er renset for gluten, og derfor er der kun stivelsen tilbage. Det er ikke 100% glutenfrit, men under den "mindsteværdi", som ifølge sundhedsstyrelsen er ok, hvis du har cøliaki. Personligt kan jeg ikke tåle HVEDEstivelse, selvom det er renset for gluten, og jeg reagerer meget voldsomt på det. Ydermere er der ingen reel næring i dette produkt.

FINAX Fiberbrødmix
Ingredienser: HVEDEstivelse (max 2 mg gluten/100 g), solsikkekerner, ristet hel boghvede, roefiberflager, knust psylliumfrøskal.
Finax selv skriver: Du kan bruge Fiberbrød mix til at bage fiberrige brød, så du kan lave gode og sunde madder.

Der findes dog et lille udvalg af nærringsrige færdigblandinger på markedet, men de er dyre, og du kan derfor spare en del ved at lave dem selv.

Derfor er det altid en rigtig god ide at lave dine egne færdigblandinger, fyldt med næring og fibre. Lav gerne mange færdigblandinger ad gangen ud fra dine favoritopskrifter, når du først er i gang. Husk at skrive, hvad der skal tilsættes, for eksempel tilsæt 10 dl lunken vand og to tsk ahorn sirup i en skål med 50 g gær. Lad det arbejde i fem minutter, tilsæt to tsk lys eddike og til sidst de tørre ingredienser under omrøring. OBS husk at blande de tørre ingredienser godt sammen, inden de tilsættes til væsken. Noter også bagetid og temperatur.

Mine bedste råd
Lav dine egne færdigblandinger både til privaten og til, når du skal på tur.

Vær opdateret med hensyn til priser på mel og kerner (det er oftest billigst online. Jeg handler på www.rawfoodshop.dk.

Køb 300 g gul fiberhusk (300 g) online hos www.bodystore.dk til 49 kr, hos Normal købmand til 59 kr eller i føtex til 73 kr.

Forvarm altid din ovn til MAX varme, når du skal bage brød. Sænk først temperaturen til de beskrevne, efter du har sat brødet i ovnen - ovne taber altid varme, når man sætter bagværk i ovnen og nogle ovne er ikke så varme, som de viser, og derfor skal du hellere bage for varmt end for koldt.

Bag gerne de første fem minutter på HØJ varme og skru derefter ned til "normalen", som typisk er 200 grader - aldrig lavere, når du bager brød.

Glutenfrit bagværk er meget væskeholdigt og skal derfor ofte bages længe.

Fyld ikke ovnen helt op, da du kan risikere, at dit bagværk ikke bages optimalt. Max 1-2 plader.

Lær din ovn at kende. Alle ovne er forskellige og bager derfor forskelligt.

Det værste, der kan ske, er, at du bager dit bagværk for kort tid eller ved for lav varme, men sker det så PYT, for så har du til en omgang klæg brød til romkuglereller crutoner. Intet skal gå til spilde, da ingredienserne er meget værdifulde.

Mht mine opskrifter på brødfronten, så har jeg valgt at gøre det så nemt som muligt.

Bland vådt og tørt hver for sig.

Bland de tørre ingredienser rigtig godt sammen.

Bland de tørre ingredienser i de våde under omrøring. Har du ingen røremaskine eller er på ferie, så kan du sagtens gøre det med håndkraft med et kraftigt piskeris eller en god grydeske. Du skal blot huske, at du skal røre de tørre ingredienser i de våde på under et minut, da fiberhusk derefter suger væsken til sig og gør dejen hård at røre med håndkraft. Derfor er det en god ide, at én person rører, og én person hælder mel i væsken.

Du behøver ikke at lade bagværket hæve, og hvis du gør, så pas på især med store brød i forme, at de ikke overhæver og husk altid at prikke brødet (punktere), da der ellers kan opstå et stort hulrum under skorpen.

Vil du se flere gode råd fra mig så kig på min hjemmeside: Vores bedste bageråd.

Danskere spiser generelt meget glutenholdigt og især meget hvedeholdigt. Mennesker uden cøliaki eller glutenintolerance kan tænke over at prøve at reducere mængden af hvede og måske endda at prøve at bage glutenfrit.
Jeg vil gøre mit bedste til at vejlede og oplyse jer på den glutenfrie front.

Vil du vide mere om GLUTENFRI LIVSSTIL, kan du og dine nærmeste komme til foredrag i Sæby Kulturhus torsdag 12. september kl. 19.00.

Vil du på Glutenfri bagekursus via FOF, kan du melde dig til her: FOF - Glutenfri bageværksted.

Vil du på Glutenfri bagekursus hos mig i privaten så se mere her: Glutenfri bagekurser i privaten.

Mine opskrifter på glutenfrit bagværk er meget nemme, så tøv ikke med at bage godt glutenfrit.

Skriv endelig til mig på Instagram eller facebook, såfremt du skulle have nogle spørgmål.

 

BillederTilføj billede


FOTO: Privat

FOTO: Privat

FOTO: Privat

FOTO: Privat

 

Kommentarer

Flere nyheder





Indlæser nyheder
Close