Mobil version Gør Kanal Frederikshavn til min startside
 
22.07.2020 | Af: Kanal Frederikshavn

Brand i Dybvad bliver ved med at blusse op

Tirsdag aften fik Nordjyllands Politi en melding om en brand på en nedlagt landejendom ved Dybvad. Onsdag er branden blusset op to gange.

 

Et nedlagt landbrug ved Dybvad, som er ved at blive renoveret, brød tirsdag aften i brand. Igen onsdag morgen klokken 7.25 blussede ilden op, og igen onsdag klokken 16.01 lød alarmen. Ilden er i stuehuset, og onsdag eftermiddag var der tale om brand i etageadskillelsen mellem stuen og første sal.

- Der kan være tale om, at ilden ulmer i noget savsmuld på stedet, men vi skal nu i gang med at lave brandtekniske undersøgelser, da det hører til sjældenhederne at det, der starter som en forholdsvis simpel brand, bliver ved at udvikle sig, fortæller vagtchef ved Nordjyllands Politi, Karsten Højrup, til TV2 Nord.

Ejendommen er ikke beboet i øjeblikket på grund af renoveringsarbejdet, og Nordjyllands Politi har afspærret området.

Onsdag aften klokken 21 er Nordjyllands Beredskab stadig på adressen, hvor der foretages efterslukningsarbejde.

 

BillederTilføj billede

Der er desværre ingen fotos/videoklip til denne nyhed.

 

Kommentarer

Del denne artikel

Flere nyheder





Indlæser nyheder
Close