Mobil version Gør Kanal Frederikshavn til min startside
 
05.08.2020 | Af: Michael Frederiksen

Brand: Slukningsarbejde fortsætter i flere timer

Foto: Malthe Birger Jensen, TV2 Nord
OPDATERET: Kl. 18.29 modtog politiet anmeldelse om en større brand i møbelforretningen My Home på Hjørringvej 161 i Frederikshavn. 

 

Der er ingen meldinger om tilskadekomne, kun materiel skade, oplyser TV2 Nord.

Ifølge indsatsleder Jørgen Pedersen, Nordjyllands Beredskab, kan der gå op til fem timer, før branden er under kontrol.

Det er endnu uvist, hvordan branden opstod.

I forbindelse med slukningsarbejdet er strømmen blevet afbrudt til en transformatorstation i bygningen. Det efterlader flere bygninger  i området uden strøm, deriblandt private  hjem. Derudover er strømmen lukket ved McDonald, Jem og Fix, Superdæk, Peugeot og Toyota. Hvornår strømmen kommer tilbage i området vides ikke.

For at få bedre adgang til branden arbejder Nordjyllands Beredskab på at rive noget af taget til bygningen.

- Det er en tredjedel af bygningen, der er brandskadet, men vi tror, vi kan rede i hvert fald halvdelen af bygningen, siger indsatsleder Jørgen Pedersen til TV2 Nord.

Nordjyllands Beredskab vurderede, at branden var for kraftig og farlig til at kunne slukkes indefra, og slukningsarbejdet fortsatte derfor udefra.

Nordjyllands Politi opfordrede personer i området at gå inden døre, ligesom der blev advaret mod kraftig røg i områderne Æblehaven, Flade Engvej og Niels Juels Vej mod nord. Nordjyllands Politi bad alle beboere i området om at gå ind i husene og lukke døre og vinduer.

Nordjyllands Beredskab er massivt til stede. 22 mand fra Frederikshavn, Sindal, Hjørring, Brønderslev, og Sæby er til stede, med flere på vej fra Thisted.

 

BillederTilføj billede


FOTO: Malthe Birger Jensen, TV2 Nord

FOTO: Malthe Birger Jensen, TV2 Nord

 

Kommentarer

Del denne artikel

Flere nyheder





Indlæser nyheder
Close