Mobil version Gør Kanal Frederikshavn til min startside
 
12.02.2021 | Af: Michael Frederiksen

Bumagin og Shugg gør comeback i Rødovre

Aleksandr Bumagin har siddet udenfor med en skade i 28 kampe, men nu er han endelig klar igen. Foto: Danmarks Ishockey Union
ISHOCKEY: Både Aleksandr Bumagin og Justin Shugg ventes på tirsdag at være tilbage på Frederikshavn White Hawks' hold efter langvarige skadespauser, hvor begge spillere har gennemgået en operation.

 

Det afslører direktør Henrik Andersen i en video på klubbens hjemmeside, hvor han bevarer spørgsmål fra nogle af White Hawks' fans.

Aleksandr Bumagin har blot spillet 11 kampe i denne sæson. Han var ventet tilbage i januar, men en infektion i armen krævede en operation. Justin Shugg nåede at spille 15 kampe, inden en håndskade stoppede ham. Denne skade førte også til en operation.

- Bumagin er klar på tirsdag i Rødovre. Han træner med nu, og det gør Shugg også, så vi forventer helt klart, at de spiller med på tirsdag. Som det ser ud lige nu, går det fantastisk for dem. Det er lidt mere usikkert med Hammond, men vi tror også, at han spiller i Rødovre.

Mike Hammond - som skiftede fra Odense til White Hawks ved årsskiftet - har været ude med en skade de seneste par kampe.

Flere fans ønskede svar på, om cheftræner Jari Pasanen og White Hawks har en option i den fem-årige kontrakt, så parterne eksempelvis kan stoppe samarbejdet efter denne sæson, selv om der er tre år tilbage af aftalen.

- Jeg må ikke udtale mig om optioner i vores kontrakter, men vi signede en fem-årig kontrakt med Jari Pasanen, fordi han er en dygtig og kompetent træner, og vi ønskede kontinuitet også på den post, så indtil videre er han her tre år endnu, siger Henrik Andersen, som pointerer, at han er yderst tilfreds med finnens resultater.

På spørgsmålet, om høgene jagter endnu en udenlandsk forstærkning, svarer WH-direktøren:

- Hvis vi finder den rigtige spiller, ud fra den økonomi, vi har, og en spiller, der kan forstærke truppen i slutspillet, så kunne det godt ske. Vi ser på spillermarkedet, men det er ikke de stærkeste spillere, som er derude lige nu, og det er vi lidt overraskede over.

 

BillederTilføj billede


FOTO: Danmarks Ishockey Union

 

Kommentarer

Del denne artikel

Flere nyheder





Indlæser nyheder
Close