Mobil version Gør Kanal Frederikshavn til min startside
 
25.11.2022 | Af: Michael Frederiksen

Byrådet sender ny skolestruktur i høring

Et forslag til en ny skolestruktur i Frederikshavn Kommune bliver nu sendt i høring frem til 18. januar 2023. Det vedtog byrådet onsdag aften.

 

Byrådet besluttede med budgetforliget for 2023-2026 at nedlægge distriktslederniveauet på skoleområdet og indføre en ny skolestruktur.

Nedlæggelsen giver en årlig besparelse på skoleledelse på 770.000 kroner i 2023 og 1.850.000 kr. i overslagsårene. Samtidig skaber forslaget bedre forudsætninger for lokal forankring og øget ejerskab blandt forældre, elever samt personale på den lokale skole.

Fra 1. august 2023 er det slut med fire skoledistrikter i Frederikshavn Kommune. Der oprettes i stedet for 11 skoler, som hver får sin egen skoleleder. Man fristes til at skrive, at alt igen bliver som i "gamle dage".

Her er de 11 skoler med elevtal (specialelever i parantes):


Bangsbostrand Skole/Gærum Skole: 687
Frydenstrandskolen: 646 (97)
Nordstjerneskolen/Modtagecentret: 526 (115)
Sæbygårdskolen/Stensnæs Skole: 474 (33)
Strandby Skole: 464
Skagen Skole: 405 (13)
Sæby Skole: 303
Torslev Skole: 264
Hørby/Dybvad Skole: 183
Ravnshøj Skole: 169 (38)
Ålbæk Skole: 143

Som det fremgår, lægges der to steder op til en fælles ledelse mellem to skoler.

- Vi er på rette spor med dette forslag, hvor ledelsen kommer tæt på de ansatte. Vi ønsker, at det skal være godt at være barn, lærer og forældre i folkeskolen, siger formand Christina Lykke (SF), Børne- og Ungdomsudvalget.

Lone Haugaard (V) ser frem til høringsperioden, og hun glæder sig allerede over, at skolerne lokalt får større ansvar.

Borgmester Birgit S. Hansen oplyser, at erfaringen fra andre kommuner er, at en decentral ledelse skaber øget ejerskab og beslutningskraft på den enkelte skole.

 

BillederTilføj billede

Der er desværre ingen fotos/videoklip til denne nyhed.

 

Kommentarer

 

Del denne artikel

Flere nyheder





Indlæser nyheder
Close