Mobil version Gør Kanal Frederikshavn til min startside
 
31.10.2013 | Af: Kanal Frederikshavn

C: Lav grønne arealer om til parkeringspladser

Peter E. Nielsen ser gerne, at en del af Rådhusparken omdannes til parkeringspladser.
Byrådet godkendte på sit møde onsdag aften, at der laves 20 gratis parkeringspladser på nabogrunden til Føtex på Rimmens Allé i Frederikshavn.

 

Emnet skabte debat om parkeringsmulighederne i midtbyen i kommunens største by. 

- Det rækker desværre kun som en skrædder i Helvede. Der mangler parkeringspladser i Frederikshavn. Vi hører blandt andet, hvordan ansatte i bankerne skal rende og stille parkeringsskiven flere gange i løbet af dagen, understregede Peter E. Nielsen (C).

Han foreslog, at dele af de grønne arealer på Parallelvej eller noget af Rådhuspladsen omdannes til parkeringspladser. Sidstnævnte forslag er tidligere i valgkampen blevet stillet af byrådskandidat Jens Iver Hansen fra Dansk Folkeparti.

John Christensen (V), formand for Plan- og Miljøudvalget, og Jens Hedegaard (A) mener ikke, at der mangler parkeringspladser. Sidstnævnte rettede i stedet en hård kritik af skiltningen.

- Bilister, som ikke kender Frederikshavn midtby, bliver ikke ligefrem hjulpet af den mangelfulde skiltning, og det kan vi ikke være bekendt, sagde Jens Hedegaard.

Gode parkeringsmuligheder er vigtige, når Frederikshavns shoppingmiljø vurderes, men her blev det fra politisk side bemærket, at "butikkerne ligger, som de har redt". De fleste privatejede parkeringspladser har nemlig allieret sig med private selskaber, som ofte placerer en parkeringsafgift i forruden til bilisterne.

- Jeg får efterhånden skylden for alle afgifter, men det passer altså ikke helt, bemærkede Brian Pedersen (SF), formand for Teknisk Udvalg.

 

BillederTilføj billede


FOTO: Presse

 

Kommentarer

Del denne artikel

Flere nyheder





Indlæser nyheder
Close