Mobil version Gør Kanal Frederikshavn til min startside
 
15.10.2020 | Af: Kanal Frederikshavn

Carpenters: Hits, jalousi, omsorgssvigt og sygdom

Linda Olofsson kan opleves i rollen som Karen Carpenter.
Frederikshavn Teaterforening præsenterer lørdag 7. november en musikalsk oplevelse ud over det sædvanlige, nemlig teaterkoncerten CLOSE TO YOU om Carpenters. Det sker kl. 16.00 i Det Musiske Hus, hvor alle corona-forbehold tages.

 

Det er historien om søskendeparret Richard og Karen Carpenter fra Californien i USA, der blev verdens mest succesrige duo i start 70'erne.

Forestillingen - med Linda Olofsson og Lars Oluf Larsen i hovedrollerne - følger den aldrende Richard Carpenter, der en aften hjemsøges af sin afdøde søsters minde.

Mødet mellem det genforenede søskendepar tager publikum på en rejse gennem deres karriere og viser de lyse og mørke sider af historien. De genoplever deres store musikalske succes, der hurtigt gjorde dem verdensberømte med sangen Close To You i 1969.

Men på bagsiden af deres enorme succes var deres liv præget af omsorgssvigt, ulykkelige kærlighedsforhold, et løgnagtigt ægteskab, pillemisbrug, sygdom og søskendejalousi i en dysfunktionel familie, styret af en voldsomt dominerende mor.

Alt dette krydret med 20 af deres mest populære sange med blandt andet Top Of The World, There's A Kind Of Hush, Only Yesterday, Please Mr. Postman, Yesterday Once More, Goodbye To Love og selvfølgelig Close to You.

Anders Bircow er instruktør på forestillingen. Køb din billet her.

 

BillederTilføj billede


FOTO: Presse

 

Kommentarer

Del denne artikel

Flere nyheder





Indlæser nyheder
Close