Mobil version Gør Kanal Frederikshavn til min startside
 
15.09.2020 | Af: Michael Frederiksen

COVID-19: Holdleder på FIK's U20-hold smittet

Med kun tre dage til sæsonpremieren i Metal Ligaen, hvor Frederikshavn White Hawks fredag får besøg af Rødovre, rykker COVID-19 helt ind i Nordjyske Bank Arena.


 

Frederikshavn Ishockey Klub har suspenderet sit U20-hold. En holdleder på U20-holdet er smittet med COVID-19, og det indebærer, at FIK indtil videre aflyser samtlige holdets træninger og aktiviteter. Det blev konstateret mandag morgen, at holdlederen er ramt af corona.

FIK's U20-hold genoptager først træning og kampe i takt med, at spillere og ledere fremviser negative test-resultater, når det gælder COVID-19. FIK håber, at det sker forholdsvis hurtigt, men i første omgang er torsdagens kamp mod AaB blevet udsat.

FIK oplyser i en mail til alle forældre i klubben, at de øvrige hold i klubben fortsætter uændret. Det er kun U20-holdet og andre nære kontakter til den smittede, der er berørt.

 

BillederTilføj billede

Der er desværre ingen fotos/videoklip til denne nyhed.

 

Kommentarer

Del denne artikel

Flere nyheder





Indlæser nyheder
Close