Gå til hoved-indhold
07. oktober 2021 - kl. 00.10

Crossfit-center skifter navn fra BOX7 til Garagen

  • 1 af 2
    FOTO: Kanal Frederikshavn
  • 2 af 2
    Indehaver Charlotte Kamp Thuesen holder reception i Garagen på lørdag.
Af: Peter Marquard

BOX7 har skiftet navn til Garagen, efter at crossfitcentret er flyttet ind i nye lokaler på Ellehammervej i Frederikshavn. Lørdag er der reception for alle interesserede, når indehaver Charlotte Kamp Thuesen byder velkommen i de nye faciliteter.

- Jeg har købt min tidligere kompagnon ud, og med Garagen som det nye navn skal det sammen med de nye lokaler signalere en ny start, siger Charlotte Kamp Thuesen.

I Garagen er der holdtræning for alle, ligesom der er plads til individuel træning og personlig træning. Desuden flytter der i november en sportsmassør ind i Garagen.

- Alle kan være med uanset alder og fysisk niveau. Nogle tror, at crossfit kun gælder om at slæbe dæk og andre tunge genstande, men det er en misforståelse. Crossfit går ud på at lære at bevæge sig, som kroppen er bygget til, og som vi er født til. På den måde kan man kompensere for et for eksempel stillesiddende arbejde, fortæller Charlotte Kamp Thuesen.

I forbindelse med flytningen er Garagen også blevet distributør for Casall PRO.

- Vi bliver showroom for hele Danmark, og alle kan komme og se og røre det professionelle træningsudstyr. Det giver landsdækkende promovering for både mig og Casall PRO, understreger Charlotte Kamp Thuesen.

Garagen holder lørdag 9. oktober reception i tidsrummet kl. 10 til kl. 15, hvor den nye træningsbox og det nye navn fejres. Der vil være gode åbningstilbud og mulighed for at vinde præmier til både børn og voksne.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...