Mobil version Gør Kanal Frederikshavn til min startside
 
15.02.2021 | Af: Kanal Frederikshavn

De ældre på plejecentre må nu igen få besøg

Det midlertidige besøgsforbud på Frederikshavn Kommunes plejecentre er blevet ophævet, og de ældre kan fra i dag, mandag 15. februar, igen få besøg.

 

Det er nu to uger siden, at borgerne på kommunens plejecentre var igennem vaccineprogrammet mod COVID-19. Styrelsen for Patientsikkerhed har lagt vægt på, at mere end 80 procent af plejehjemsbeboerne nu er færdigvaccinerede, og styrelsen ophæver derfor fra i dag de besøgsrestriktioner, der har været pålagt samtlige plejecentre i kommunen.

- Det er en glædelig dag for kommunens ældre. Det er et lille lys i mørket for os alle, men især for de mange ældre, der i så lang tid har måtte lide store afsavn som en gruppe, der er særligt udsat i forhold til smitte. Selvom der stadig er lang vej hen til en helt normal hverdag, så håber jeg alligevel, at dagen i dag vil markere den første af mange flere lyse dage på vej, siger Ole Rørbæk Jensen, formand for Socialudvalget.

Plejecentrene er dog stadig underlagt de øvrige krav om afstand og Sundhedsstyrelsens anbefalinger til god hygiejne og hensigtsmæssig adfærd. På samme måde skal der stadig tages hensyn til at besøg afvikles forsvarligt og indenfor retningslinjerne.

Beboerne og deres pårørende bliver orienteret direkte om ophævelse af restriktioner.

Læs eventuelt mere på Frederikshavn Kommunes hjemmeside.

 

BillederTilføj billede

Der er desværre ingen fotos/videoklip til denne nyhed.

 

Kommentarer

Del denne artikel

Flere nyheder





Indlæser nyheder
Close