Gå til hoved-indhold
07. december 2023 - kl. 13.12

Altid plads til flere foreninger og aktiviteter i Frivilligcenter Frederikshavn

  • 2 af 2
Af: Michael Frederiksen

- Vi vil gerne invitere flere af kommunens relevante foreninger til at blive medlem hos os og være med til at udvikle Frivilligcenter Frederikshavn og de mange frivillige fællesskaber.

Det siger Mette Byrgesen Jensen, daglig leder af Frivilligcenter Frederikshavn.

Frivilligcenter Frederikshavn i Danmarksgade 12 fungerer som en paraplyorganisation og tilbyder rådgivning og vejledning til foreninger samt frivilligsamtaler med alle, der kunne have lyst til at lave frivilligt arbejde.

- Det budskab vil vi gerne have så bredt ud i kommunen som muligt, og det håber vi denne præsentationsvideo kan bidrage til, siger Mette Byrgesen Jensen.

Frivilligcenter Frederikshavn er kommet godt på den anden side af corona.

- Der foregår rigtig mange gode ting i foreningslivet - også her hos os. Vi vil dog gerne kunne skabe flere spændende netværk, som det vi har for familier og børn, samt være med til at etablere flere samarbejder på tværs af foreninger, kommunen og erhvervsliv for på den måde at kunne løse mange flere af vores fælles sociale opgaver og udfordringer, siger Mette Byrgesen Jensen.

Hvis præsentationsvideoen gør dig nysgerrig, så læs mere om Frivilligcenter Frederikshavn på www.frivilligcenterfrederikshavn.dk eller kig forbi i åbningstiden mandag-torsdag kl. 10.00-15.00.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...