25. januar 2012 - kl. 02.01
Der er kun godt 60 billetter tilbage til Istølt
Om ganske få dage vil de røde lygter efter al sandsynlighed blive hængt ud på ISTØLT FREDERIKSHAVNs billetkontor. På nuværende tidspunkt er der kun godt 60 billetter tilbage.
- Det daglige besøgstal på arrangementets hjemmeside - www.istoelt.dk - er på omkring 100 personer, så der er derfor god grund til at tro på at vi igen i år kommer til at opleve ventelister. Sidste år måtte mange "islænderfolk" nemlig håbe på, at der kom billetter retur til ISTØLT, fortæller Jan Michael Madsen, som er en af initiativtagerne.
Inklusiv ryttere med assistenter, afviklingspersonale og publikum vil årets store vinter TØLT-fest lørdag 11. februar i Iscenter Nord igen syde af islænderstemning, når i alt 1.300 mennesker nyder ISTØLT FREDERIKSHAVN 2012.