112
27 juli. 2022
Der er stjålet værktøj fra garage på Havevej
Der har været indbrud i en garage på Havevej i Frederikshavn.
Politiet har modtaget en anmeldelse om indbrud i en garage på Havevej, der ligger mellem Højrupsvej og Bådervej i Frederikshavn.
Tyven er kommet ind via en uaflåst dør. Der er stjålet diverse værktøj, men anmelder har endnu ikke det fulde overblik over tyvekosterne.
Indbruddet fandt sted i perioden fra søndag kl. 12.00 til tirsdag kl. 10.15.
Politiet træffes på 1-1-4, hvis du har bemærket noget mistænkeligt på Havevej.