Mobil version Gør Kanal Frederikshavn til min startside
 
29.03.2021 | Af: Kanal Frederikshavn

Det er sælgers marked på brugtbilmarkedet

Bilforhandlerne efterspørger brugte biler som aldrig før. Det kan man udnytte, hvis bilen skal skiftes ud, og samtidig har en ny platform forenklet og forbedret kontakten mellem køber og sælger

 

- Vi kan mærke en massiv interesse fra private bilsælgere, der vil handle bil. Alene i 2020 havde vi over 40.000 vurderinger, og aktivitetsniveauet på vores platform er endda steget i 2021, siger Rasmus Pallesen, direktør for Solgt.com, der formidler kontakten mellem private bilsælgere og et stort netværk af bilforhandlere, der byder på bilerne.

Solgt.com blev etableret i 2019 af Techno, Autoproff og 34 forhandlere, blandt andet Uggerhøj, som har hovedsæde i Frederikshavn, og Pedersen & Nielsen, der forhandler Volvo, Renault og Dacia i Frederikshavn.

- Det unikke ved vores platform er, at bilsælgeren får en garantipris, der er generet via markedsdata, og som er nem at gennemskue. Samtidig er dialog effektiviseret, så man nemt og bekvemt kan sælges sin bil på meget kort tid, forklarer Rasmus Pallesen om baggrunden for, at Solgt.com på kort tid har haft så højt et antal vurderinger af private bilsælgeres biler.

Nyt samarbejde med Bilbasen og DBA
Solgt.com har netop indgået et samarbejde med landets to største markedspladser for brugte biler i form af DBA.dk og Bilbasen.dk, og det er til klar fordel for bilkøberne, der ønsker et nemt og hurtigt salg af deres bil.

- Forbrugerne ønsker gennemsigtighed og bekvemmelighed i forhold til handlen med biler. Med garantiprisen og en yderst effektiv salgsproces for de private, har Solgt.com vist sig som en platform, der er det helt rigtige for forbrugerne, og samarbejdet med Solgt.com gør det nemmere for de brugere hos os, der vil sælge en bil til forhandlerne, siger Jan Lang, kommunikationsansvarlig hos Bilbasen og DBA.

Konkret betyder samarbejdet, at brugerne på Bilbasen og DBA blot skal indtaste bilens registreringsnummer og få yderligere oplysninger, og derefter får sælgeren en garantipris. Lever prisen op til sælgerens forhåbning, så kan handlen afsluttes på rekordtid, og allerede dagen efter kan bilen være afleveret til forhandleren og pengene på vej til kundens konto.

Samarbejde med bilforhandlerne

- Vi kan med Solgt.com give kunden en vurdering af deres bil døgnet rundt og ved et efterfølgende fysisk møde gennemføre handlen. Hastighed og tilgængelighed er to essentielle faktorer, som i dag er afgørende for os som forbrugere. Kunden får let og med få klik en realistisk vurdering, siger filialdirektør Lars Østergaard, Uggerhøj (Opel og Kia).

Uggerhøj har i de første måneder af 2021 oplevet en stigende interesse for Solgt.com. Ønsker du at benytte Solgt.com, så giver Uggerhøj muligheden for en seriøs og uforpligtende vurdering via følgende link.

Kort om Solgt.com

  • Solgt.com er i 2019 etableret af Techno, Autoproff og 34 forhandlere
  • Techno er en indkøbssammenslutning med 45 medlemmer indenfor bilbranchen, der sælger ca. 45% af de nye biler i Danmark
  • Autoproff er en online auktionsportal for brugte biler, der udelukkende formidler salg for erhvervsdrivende med bilhandel
 

BillederTilføj billede

Der er desværre ingen fotos/videoklip til denne nyhed.

 

Kommentarer

Del denne artikel

Flere nyheder





Indlæser nyheder
Close