Mobil version Gør Kanal Frederikshavn til min startside
 
15.02.2021 | Af: DEBAT-INDLÆG

DF: Budgettilpasning skal fjernes permanent

Thomas Hjort (DF): - Dansk Folkeparti foreslår, man permanent fjerner budgettilpasningen på socialområdet.
Spidskandidat Thomas Hjort (DF) ved kommunalvalget i 2021 i Frederikshavn Kommune har skrevet dette indlæg: Selvom intet er afgjort, finder Dansk Folkeparti det opløftende, at borgmesteren i budget 2022 lægger op til at friholde socialområdet for serviceforringelser ved at nulstille Socialudvalgets budgettilpasning.

 

Dansk Folkeparti foreslår, man permanent fjerner budgettilpasningen på socialområdet.

Kernevelfærden er under pres. Der er brug for ro på bagsmækken. Specielt ældreplejen er presset på grund af nedskæringer i personalet både på plejehjemmene og i den udekørende hjemmepleje.

De sidste fem år har nedskæringer reduceret personalet med syv procent. Et stort indhug på personalesiden set i lyset af, andelen af ældre i kommunen er vokset støt i samme periode. Altså færre varme hænder til flere ældre, der har brug for pleje og omsorg.

Ydermere har 20 procent af plejepersonalet ikke en faglig uddannelse. Det er meget bekymrende.

Ældreområdet er ét af de vigtigste områder at have styr på i et velfærdssamfund. Vi skylder vores ældre en værdig alderdom.

Dansk Folkeparti deltager gerne i en konstruktiv debat om, hvordan man prioriterer velfærden samt finansierer de cirka 8.9 mio. kroner, det koster at fjerne budgettilpasningen på socialområdet.

Sammenlæg sundhedsområdet med socialområdet i et Social- og Sundhedsudvalg. Med en afvikling af Sundhedsudvalget spares betydelige løn- og administrationsomkostninger, og man er godt på vej mod de 8.9 mio. kroner.

Dansk Folkeparti har flere kort på hånden til at nå målet - fuld finansiering og håber, andre partier byder ind med konstruktive forslag.

 

BillederTilføj billede


FOTO: Kanal Frederikshavn

 

Kommentarer

Del denne artikel

Flere nyheder





Indlæser nyheder
Close