Mobil version Gør Kanal Frederikshavn til min startside
 
23.11.2016 | Af: Michael Frederiksen

DF gav to kandidater til byrådsvalget det røde kort

To kandidater blev frasorteret, inden Dansk Folkeparti tirsdag aften satte sit hold til kommunalvalget næste år i Frederikshavn Kommune.

 

Alle kandidater blev i sidste uge sendt igennem en screening, og den resulterede i, at to personer, som ønskede at stille op for DF, ikke fik lov til det. Begge har allerede i dag meldt sig ud af partiet.

- Det handler først og fremmest om, at vi ønsker kandidater, som stiller op for Dansk Folkepartis skyld - og ikke deres egen. Det skal jo ikke være sådan, at vi har folk, som med det samme smutter videre til et nyt parti, hvis der bliver vedtaget beslutninger, de er modstandere af, forklarer Flemming Rasmussen.

Han blev selv valgt til partiets spidskandidat efter kampvalg med fire andre kandidater.

Følgende 11 personer stiller op til byrådet i Frederikshavn Kommune ved kommunalvalget om et år:

1. Flemming Rasmussen (byrådsmedlem)
2. Carsten Sørensen (byrådsmedlem)
3. Lars Oldager (byrådsmedlem)
4. Kasper Lau
5. Martin Tornøe-Møller
6. Werner Flissikowski
7. Thomas Hjort
8. Karsten Drastrup (byrådsmedlem)
9. Jens Iver Hansen
10. Lonnie Jensen
11. Poul Sørensen



 

BillederTilføj billede

Der er desværre ingen fotos/videoklip til denne nyhed.

 

Kommentarer

Del denne artikel

Flere nyheder





Indlæser nyheder
Close