Mobil version Gør Kanal Frederikshavn til min startside
 
13.08.2021 | Af: Marcus Linkhorst

DF'er: Retssag er politisk motiveret - korrupt politi

- Det er lidt som Sovjetunionen i gamle dage, føler Erik Høgh-Sørensen.
Der er i dag faldt dom over Dansk Folkepartis næstformand, Morten Messerschmidt, i Meld og Feld-sagen. En sag, der er politisk motiveret af et korrupt retssystem, mener Erik Høgh-Sørensen fra Tolne, der er med i DF’s hovedbestyrelse og sidder i regionsrådet i Region Nordjylland.

 

Politiet er korrupt. 

- Jo, det er en ret hård påstand.

Sådan lyder det fra Erik Høgh-Sørensen.

Grunden til, at han er af den overbevisning, er, at en EU-tilhænger ifølge ham aldrig er endt i samme situation som Messerschmidt, selvom der er blevet svindlet.

- Mens jeg var EU-korrespondent i Bruxelles, var jeg vidne til en sag, hvor der var svindlet med op til 1,2 milliarder kroner af flere hundrede parlamentarikere. Det afstedkom ikke én eneste retssag, og sagen blev hemmeligholdt. Så det korrupte er, at man fra OLAFs side (Det europæiske kontor for bekæmpelse af svig, red.) lader EU-tilhængere være, mener Erik Høgh-Sørensen.

Sandsynligheden for, at Messerschmidt var endt i en retssag, hvis DF var EU-tilhænger, er derfor mindre, mener han.

- Hvis man skulle behandle folk lige, så ville det jo aldrig være sådan, at en sag, der involverer misbrug af op til 1,2 milliarder kroner, ikke afstedkommer retsforfølgelse. Men tærsklen for at blive retsforfulgt i Danmark er åbenbart lavere, når der er tale om en kendt EU-modstander.

Det er dog ikke kun OLAF, der er korrupte i Erik Høgh-Sørensens øjne. Det korrupte rækker også ind over Danmarks grænser.

- Når OLAF opererer på en korrupt måde, og det er OLAF, der reelt anbefaler, om det danske politi skal tage sagen om Messerschmidt op, så smitter korruptionen også af på det danske retssystem. Det har en afsmittende effekt. En dansk EU-parlamentariker, der er på "ja-siden", men ikke pådrager sig OLAF’s kritiske øje, har bedre chancer for ikke at få sagen overført til dansk politi, siger Erik Høgh-Sørensen og fortsætter:

- Vi har at gøre med et system, der er systematisk mod dem, der kritiserer systemet. Det er lidt som Sovjetunionen i gamle dage, udtaler Erik Høgh-Sørensen, inden dommen faldt i eftermiddag.

Morten Messerschmidt fik en dom på seks måneders betinget fængsel. Hans forsvarsadvokat har siden oplyst, at de vælger at anke dommen.

 

BillederTilføj billede


FOTO: M Høyer

 

Kommentarer

Del denne artikel

Flere nyheder





Indlæser nyheder
Close