Gå til hoved-indhold
29. maj 2021 - kl. 00.05

DF's lokalforening har valgt ny næstformand

  • 1 af 2
    FOTO: Privat
  • 2 af 2
Af: Michael Frederiksen

Formand Thomas Hjort blev genvalgt, mens der blev valgt en ny næstformand, da Dansk Folkeparti Frederikshavn holdt sin årlige generalforsamling.

Lokalforeningens formand, Thomas Hjort, blev enstemmigt genvalgt, og han bliver fremover flankeret af Flemming Køster, der blev valgt som ny næstformand. Flemming Køster har stor erfaring i det organisatoriske arbejde og er tillige lokalforeningens facebook-redaktør.

Der var genvalg til John Wolters Sørensen og Mathias Rump Hansen, mens Inge Nielsen indtræder som nyt bestyrelsesmedlem.

Bestyrelsen tegner sig således:

Thomas Hjort, formand
Flemming Køster, næstformand
John Wolters Sørensen
Mathias Rump Hansen
Ulla Fischer
Jens Iver Hansen
Inge Nielsen.
Anja Thomsen, suppleant

- Jeg glæder mig over, at vi med den nye bestyrelse har et handlekraftigt team. Et team, der sammen med det stærke kandidathold, fortsætter arbejdet med at planlægge valgkampen op til kommunalvalget 16. november, så Dansk Folkeparti igen bliver repræsenteret i byrådet, siger Thomas Hjort.

Aftenen sluttede med et indlæg fra Frederikshavn-kredsens folketingsmedlem. Bent Bøgsted, der fortalte om sit virke på Christiansborg.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...