Gå til hoved-indhold
08. juni 2023 - kl. 10.06

Dirty Dancing: Arena Nord har solgt 4.332 billetter

  • 1 af 2
    FOTO: Kanal Frederikshavn
  • 2 af 2
    I hovedrollerne ses Mathilde Norholt, Karina Frimodt og Silas Holst.
Af: Michael Frederiksen

Torsdag i næste uge opføres første af i alt fire Dirty Dancing-shows i Arena Nord. Der er solgt 4.332 billetter til de fire forestillinger, men der er stadig 500 billetter i salg fordelt på torsdag, fredag og lørdag (to shows).

Castet til den store musical er på i alt 23 personer plus et teknisk hold på 11 personer og yderligere fire personer backstage.

- Det bliver en af de største musical-opsætninger nogensinde i Arena Nord, og vi er meget tilfredse med billetsalget, siger direktør Per Malmberg, Arena Nord.

Musicalen er lavet med udgangspunkt i den verdensberømte film af samme navn med Patrick Swayze i rollen som danselæren Johnny Castle.

Rollen som Johnny Castle spilles torsdag og fredag af Silas Holst, men den verdensberømte danser Alban Lendorf spiller rollen til de to forestillinger lørdag.

I rollen som Frances "Baby" Houseman spiller dygtige Mathilde Norholt, mens Karina Frimodt er Johnnys hårdkogte dansepartner Penny.

Fredag og lørdag er der efter musicalen afterparty i "Skolehallen” med det forrygende danseorkester Hit Parlamentet med Gregers Mogstad fra Sæby i spidsen.

Billetter kan købes her.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...