Mobil version Gør Kanal Frederikshavn til min startside
 
10.12.2012 | Af: Kanal Frederikshavn

DM-guld gav billet til det nordiske mesterskab

De tre guldvindere fra Frederikshavn: Cecilie Dreier, Amalie Borup og Josefine Kærsgaard.
I weekenden deltog fem frederikshavnske skøjteløbere ved DM i Gigantium i Aalborg. Den røde løber var rullet ud for landets allerbedste skøjteløbere.

 

Det lokale talent Cecilie Dreier vandt DM i sin række for fjerde år i træk. Det er en imponerende præstation. Cecilie lagde sig allerede i spidsen efter det korte program fredag aften. Her leverede Cecilie et løb, der havde en stor sværhedsgrad i piruetter, spring og trin op samtidig havde en stor underholdningsværdi med et højt tempo og stor udstråling.

Lørdag aften skulle DM afgøres med det frie program. Her landede Cecilie som den eneste i rækken et trippelspring. Hun løb et fantastisk program og vandt altså sin fjerde DM-titel.

13-årige Cecilie Dreier er første års i gruppen Novice. Hun modtog en vandrepokal som vinder af denne række. Danmarksmesterskabet i Novice-rækken giver en plads ved de nordiske mesterskaber. Cecilie repræsenterer derfor Danmark ved de nordiske mesterskaber på Island i februar 2013. Dansk Skøjte Union har i øvrigt udtaget Cecilie til et nordisk udviklingsprojekt under ISU (International Skøjte Union) – her deltager i alt seks danske løbere.

I gruppen Springs erobrede 12-årige Josefine Kærsgaard DM-titlen. Her afgøres konkurrencen med ét frit program. Josefine havde høj sværhedgrad i sine forskellige dobbeltspring og piruetter. Josefine er anden års løber i sin gruppe. Det blev et meget tæt og spændende løb, da Josefine tog sejren hjem med 0,10 point.

I gruppen Cubs løb 9-årige Amalie Borup som første års løber med sejren. Også i denne gruppe løbes ét frit program. Her lykkedes Amalies løb suverænt med flotte, sikre spring , hvoraf hun nu landede det første af de fire forskellige dobbeltspring. Amalie løb et yndigt program og leverede en flot præstation i sin første sæson i rækken.

Alle de tre frederikshavnske medaljetagere er med i et nationalt kraftcenter under Dansk Skøjte Union for danske løbere med udviklingspotentiale. Det er en anerkendelse af den frederikshavnske træner Lena Volokhova. Hun er fantastisk til at udnytte den enkelte løbers potentiale.

Novice (op til 15 år)
1. pl. Cecilie Dreier (80.91 point)
4. pl. Emma Louise Jensen (66.71 point)
5. pl. Malen Andersen (65.41 point)

Springs (op til 12 år)
1.pl. Josefine Kærsgaard (32.64 point)

Cubs (op til 10 år)
1. pl. Amalie Borup (25.99 point)

 

BillederTilføj billede


FOTO: Pernille Dreier

FOTO: Pernille Dreier

FOTO: Pernille Dreier

FOTO: Pernille Dreier

FOTO: Pernille Dreier

FOTO: Pernille Dreier

Kommentarer

 

Del denne artikel

Flere nyheder





Indlæser nyheder
Close