Mobil version Gør Kanal Frederikshavn til min startside
 
12.05.2022 | Af: Kanal Frederikshavn

Eddie-drab: Svensker idømmes 13 års fængsel

Eddie Karl-Johan Christensen boede i denne campingvogn, hvor der er skudhuller i. Foto: Per Frank Paulsen, TV2 Nord
Den 54-årige svensker Bengt Johan Reistad er i dag idømt 13 års fængsel for drabet på Eddie Karl-Johan Christensen på en landejendom ved Nielstrup i maj 2020. Det er en stadfæstelse af sidste års dom i Byretten.

 

Der er nu sat punktum i en af de mest bestialske sager i Nordjylland, da landsretten torsdag har stadfæstet byrettens dom over for de to svenske mænd, der siden Eddie Karl-Johan Christensen på mystisk vis pludselig forsvandt fra sin bopæl ved Nielstrup nord har været i politiets søgelys.

Nu er den ene, Bengt Johan Reistad, kendt skyldig i, at det var ham, som tilbage til 9. maj i 2020 dræbte den nordjyske mand. Landsretten har takseret straffen til 13 års fængsel samt en udvisning fra landet, oplyser TV2 Nord.

Den anden svensker, en 47-årig mand, er af Landsretten kendt skyldig i usømmelig omgang med lig. Landsretten har takseret straffen til 10 måneders fængsel.

De tre boede sammen
De to svenske statsborgere og Eddie Karl-Johan Christensen boede alle på samme adresse ved Nielstrup, inden Eddie Karl-Johan Christensen blev dræbt.

Tidligere er det kommet frem i sagen, at den nu dømte Bengt Johan Reistad havde været oppe at skændes med Eddie på dagen, hvor han endte med at blive dræbt.

Bengt Johan Reistad var sur over, at Eddies hund løb rundt på ejendommen uden at være i snor, og flere vidner forklarede i retten, at Eddie havde fortalt dem, at Bengt Johan Reistad havde truet med at skyde Eddies hund kun nogle få timer inden, Eddie blev dræbt.

Hørte skud, da Eddie kom hjem
Vidner har desuden forklaret, at Eddie havde forladt ejendommen ved Elling den skæbnesvanger aften, men vendte tilbage efter noget tid væk. Kort efter Eddie kom tilbage, lød der skud.

De to svenske mænd, der i forbindelse med anholdelsen begge blev sigtet for drabet, har i forbindelse med retssagerne givet vidt forskellige forklaringer af, hvad de mener, der skete 9. maj 2020, da Eddie blev dræbt skriver TV2 Nord.

Den 47-årige mand, der er kendt skyldig i usømmelig omgang med lig, har forklaret, at det er Bengt Johan Reistad, der har skudt Eddie - hvorefter han bad den 47-årige om hjælp til at bære Eddie op på et brændende bålsted.

Måske blev Eddie brændt levende
Onsdag slog Landsretten fast, at det var den nu 54-årige Bengt Johan Reistad, der var alene om at slå Eddie Karl-Johan Christensen ihjel.

Landsretten har også slået fast, at man ikke ved, om Eddie var død, da han blev lagt på bålet.

 

BillederTilføj billede

Der er desværre ingen fotos/videoklip til denne nyhed.

 

Kommentarer

Del denne artikel

Flere nyheder





Indlæser nyheder
Close