Mobil version Gør Kanal Frederikshavn til min startside
 
29.06.2020 | Af: Michael Frederiksen

Effektiv alarm stoppede tyv på Kærsangervej

Det har været en relativ rolig weekend for politiet i Frederikshavn Kommune, men døgnrapporten fortæller dog, at der har været to indbrud og et forsøg på indbrud.

 

Lørdag kl. 01.16 gik alarmen i et sommerhus på Kærsangervej i Frederikshavn. En tyv forsøgte at bryde et vindue op, men stoppede og forlod stedet, da alarmen blev aktiveret.

Fra et sommerhus på Blåbærvej i Napstjert er der stjålet to loftslamper. Der er tale om en PH 5-lampe samt en Verner Panton-lampe.

Dette indbrud fandt sted i perioden fra søndag 21. juni til fredag 26. juni. Tyvene har brudt et vindue op.

Fredag mellem kl. 9.00 og 11.30 var der indbrud i en landejendom på Mølbakvej ved Stenhøj.

I første omgang forsøgte tyven at bryde et vindue op. Da det mislykkedes, blev der smidt en sten igennem ruden.

Huset er rodet igennem. Politiet har endnu ikke en opgørelse over eventuelle tyvekoster.

Ved du noget, som kan hjælpe politiet med opklaringen af de tre sager, må du meget gerne ringe 1-1-4.

Det gode vejr og de mange studenterfester betyder også, at politiet har været kaldt ud til en del fester, hvor naboer følte sig generet af høj musik.

 

BillederTilføj billede

Der er desværre ingen fotos/videoklip til denne nyhed.

 

Kommentarer

Del denne artikel

Flere nyheder





Indlæser nyheder
Close