Mobil version Gør Kanal Frederikshavn til min startside
 
05.10.2019 | Af: Betina Munk

Efterår lig med glutenfrit bagværk i lange baner

Her er min ældste kursist til dato. Hun deltog i et FOF-kursus, jeg stod for.
Betina Munk, Jerup, blogger på Kanal Frederikshavn. Hun udgav i sommer bogen "Glutenfri livsstil". Hun har cøliaki og lever en glutenfri tilværelse.

 

Efteråret er kommet og hvilken hyggelig tid. Det betyder for os herhjemme masser af kopper varm kakao og selvfølgelig glutenfrit bagværk i lange baner.

Jeg elsker at bage, og jeg gør det hver eneste dag. Det er en slags afstresning, meditation om man vil, og det er bare så nemt. Desværre er det ikke alle, der føler sådan med hensyn til glutenfri bagning. Sagen er, at det kan være besværligt, og resultatet kan blive rigtig skidt, med mindre man benytter en god og afstemt opskrift.


Vi er heldige i disse tider, for det er nemmere at bage glutenfrit end aldrig før. Mange gode bøger er kommet på markedet. Det forvirrende kan så være, at alle benytter forskellig teknik, hvilket hver bog også afspejler. Men der er ingen grund til forvirring. Det forholder sig nemlig sådan, at glutenfri bagning er meget spændende netop fordi, der skal tages så mange hensyn. Derfor benytter de forskellige forfattere forskellige teknikker for at nå frem til det perfekte resultat.

Fordi vi mangler gluten i vores glutenfrie mel, må vi ty til erstatninger. Men faktum er, at der ikke findes en erstatning for gluten, for det har en helt unik bageegenskab. Når det er sagt, så kan vi alligevel godt komme derhen ad.

Jeg afslører alle mine tips og tricks i min bog GLUTENFRI LIVSSTIL, for intet er hemmeligt, og jeg mener faktisk, at vi har krav på at vide, hvordan man bager godt glutenfrit.

Personligt bager jeg 100 procent naturlig glutenfrit og kun med næringsrige ingredienser, for intet andet giver mening for mig. Og hvad er min teknik så?, spørger mange. Ja, det er i virkeligheden meget enkelt, for selv om at mange kollegaer i branchen benytter enten strukturmetoden eller sværger til surdej, så er min teknik og mit motto: Spring over hvor gærdet er lavest.

Jeg er meget utålmodig anlagt, så derfor er det vigtigt for mig at kunne nå hurtigt i mål. Det betyder intet for kvaliteten, tværtimod, for jeg mener selv, at jeg laver noget af det bedste glutenfrie bagværk.

Selv mine kursister er overvældet af, hvor godt og nemt det er, og jeg elsker, at jeg har muligheden for at vise noget så skønt frem. Privat afholder jeg små bagekurser uden fortjeneste. Det er noget, jeg gør, fordi jeg elsker det, og det er skønt at omgås med skønne mennesker.

Og hvordan får jeg så tid til det, kan du så tænke, ja, igen er svaret enkelt. Jeg har ingen familie udover min mand og børnene, så jeg har ikke forpligtigelser i weekenderne og er ikke socialt anlagt med veninder. Derfor kan jeg godt afse tid til at lære fra mig. Det foregår i mit private hjem i mit lille køkken, og hvor der er en vilje, er der en vej.

At lukke fremmede ind i mit hjem - og i mit hjerte også - giver mig noget, som jeg altid har manglet. Nærvær, støtte og respekt. Det er en dejlig følelse, så derfor har jeg også en ydmyg taknemmelighed til de, der deltager, og jeg føler, at det er det nærmeste, jeg kommer på en familie.

Til slut vil jeg stolt vise et billede af min ældste kursist til dato. Hun deltog i et FOF-kursus, jeg stod for. Hvor er det skønt at mærke, at både børn og voksne i alle aldre viser interesse for, hvad jeg har at byde på. TAK fra hjertet til ALLE jer, der nu er en del af "min glutenfrie familie".

Sidder du stadig og tænker, hvad er det der med cøliaki egentlig? Så kan jeg varmt anbefale at støtte en kollega i branchen ved at købe hendes nyudkomne bog. Maj-Britt har udgivet en meget simpel og lærerig bog, som forklarer dig alt, du behøver at vide, og bogen henvender sig til alle i alle aldre, små som store.

Det er så vigtigt at være oplyst og godt klædt på, for i sidste ende har vi alle en ven, et familiemedlem, en kollega eller lignende, som vi skal tage hensyn til. Og fordi gluten er i så mange fødevarer, kan det være svært at gennemskue i forhold til nøddeallergi eller sikkersyge.

Det er nemlig rigtig svært at være gæst, når man ikke kan tåle gluten, netop fordi at rigtig mange ikke ved, hvad det vil sige at have cøliaki. Det ved Maj-Britt og familien alt om, for i deres husstand på fem, har tre af dem cøliaki.

Bogen hedder VI KAN IKKE TÅLE GLUTEN og kan købes her.

 

BillederTilføj billede


FOTO: Privat

FOTO: Privat

FOTO: Privat

 

Kommentarer

Del denne artikel

Flere nyheder





Indlæser nyheder
Close