Mobil version Gør Kanal Frederikshavn til min startside
 
18.05.2022 | Af: Kanal Frederikshavn

Elsa Jean McTaggart spiller i Rådhuscentret

Nu kommer den prisvindende skotske singer/songwriter Elsa Jean McTaggart og hendes mand Gary Lister til Frederikshavn. Det er Knivholts Venner, som er arrangør.

 

De spiller på Rådhuscenteret torsdag 16. juni kl. 19.00 til 22.30. Koncerten var planlagt i 2020 og 2021, men grundet COVID-19 blev den udsat begge gange. Nu er ægteparret på turne i Europa.

Duoen spillede på Gran Canaria, da COVID-19 ramte, og de blev tvunget til at stoppe deres turne. De tog tilbage til deres eneste permanente bopæl - et hus, som de har købt for et par år siden i Isle of Lewis i Skotland.

Huset skulle istandsættes fra A -Z, så ægteparret tog
kedeldragterne på og gjorde det beboligt, og det blev slet ikke så ringe endda.

Der skulle jo også lidt kroner i kassen, så Elsa Jean McTaggart begyndte at streame dagligt en serie af skotske melodier, som hun fik også skrevet. Hun indspillede også et nyt album med 10 numre, "When The World Stood Still", som fortæller historien i den tid, hvor COVID-19 herskede.

Publikum i Frederikshavn kommer til at opleve en duo, som spiller scottish, irsk, country`/rock n`roll og originale
sange i et stort mix.

Der er begrænsede pladser i Rådhuscenteret. Du kan reservere en plads hos Mogens Nyeng på telefon 4076 5600 eller mail.

Entre koster 150 kroner, inklusiv to stykker luksus smørrebrød.

Elsa Jean McTaggart kan også opleves fredag 17. juni på Strandby Badehotel og lørdag 18. juni på Præstbro Kro.

 

BillederTilføj billede


FOTO: Presse

FOTO: Presse

FOTO: Privat

 

Kommentarer

Del denne artikel

Flere nyheder





Indlæser nyheder
Close