Mobil version Gør Kanal Frederikshavn til min startside
 
13.09.2020 | Af: Kanal Frederikshavn

En aften for hjerne, fødder og lattermusklen

Mød op til sjov motion med eller uden partner tirsdag 15. september kl. 19.00 på Sæby Skole på Brolæggervej. Der er levende musik til folkedansen.

 

Folkedans er lig med motion, livsglæde, masser af latter og et godt socialt fællesskab, for man kan ikke være sur, når man danser.

Målgruppen er, at flere generationer kan danse sammen. Hvis du har lyst til at få nye eller flere venner, så mød op til Sæby Folkedanserforenings motion uden konkurrence. Der danses i almindeligt tøj til hverdag og fest.

- Vi laver hold for nybegyndere kl. 19.00 tirsdag 15. september. Her vil de dansetrin blive gennemgået til de danse, som vi skal bruge i løbet af aftenen. Alle kan være med. Motionen er virkelig billig. Tag gerne din nabo eller andre du kender med. Kom og prøv, så du kan finde ud af, hvad folkedans er, opfordrer Kirsten Svendsen fra Sæby Folkedanserforening.

Kontaktperson og instruktør Vita Ugilt leder de fremmødte let og sjovt igennem danseaftenerne. Hun har været leder i mange år.

- Der bliver danset mange forskellige danse hver danseaften, og vi skal lære så meget nyt. Alle minutter bliver udnyttet til fulde, så vi får meget motion for vores penge. Hvis du har spørgsmål, så ring på 2860 3645, siger Kirsten Svendsen.

Livsglæden i dansen kommer til udtryk ved bevægelser i de forskellige trin og variationer i dansen. Hjernen får lov at blive aktiveret ret meget og benene må følge med. Det giver god balance i kroppen til de dejlige spillemandstoner, som leveres af Bjarne Jensen på harmonika.

- Vi er en af de største folkedanserforeninger på landsplan. Vores forening er kendt for, at alle snakker med alle og har det sjovt sammen. Vi kan ikke være på Sæbygårdskolen i år og er henvist til Sæby Skole, klynge 2, oplyser Kirsten Svendsen.

Der er mulighed for at deltage i sociale arrangementer udover den ugentlige danseaften, hvor foreningens medlemmer kan deltage i syng dansk-arrangementer, sommerhyggeaftener, weekendstævne, Landsstævne, rejse til udlandet, udflugter samt nogle danseaftener rundt omkring i Vendsyssel i løbet af året.

 

BillederTilføj billede


FOTO: Kirsten Svendsen

 

Kommentarer

Del denne artikel

Flere nyheder





Indlæser nyheder
Close