Mobil version Gør Kanal Frederikshavn til min startside
 
29.10.2021 | Af: Michael Frederiksen

Endnu en narkopusher anholdt i Skagen

Set med politiets øjne har 2021 været et godt år, når det gælder anholdelse af narkopushere. Torsdag aften slog politiet igen til på en adresse i Skagen.

 

Det var anden gang i denne uge, at en narkopusher i Skagen blev anholdt.

Politiet havde fået et tip om, at der blev handlet med narko, og mens de fleste i kvarteret havde travlt med at spise aftensmad, bankede politiet på døren hos en 54-årig mand.

Politiet ransagede boligen, og der blev fundet 110 gram amfetamin samt en lille mængde hash og piller.

Mængden af amfetamin gør, at manden sigtes efter straffelovens bestemmelser.

Den 54-årige mand er i forvejen kendt af politiet.

Det er som skrevet anden gang i denne uge, at et tip fra en borger fører til anholdelse af en narkopusher i landets nordligste by. Tidligere på ugen blev en 61-årig mand anholdt.

 

BillederTilføj billede

Der er desværre ingen fotos/videoklip til denne nyhed.

 

Kommentarer

Del denne artikel

Flere nyheder





Indlæser nyheder
Close