Mobil version Gør Kanal Frederikshavn til min startside
 
12.09.2021 | Af: Michael Frederiksen

Et enigt byråd har søndag aften indgået budgetforlig

Fra venstre ses Bjarne Kvist (S), Ida Skov (EL), borgmester Birgit S. Hansen, Christina Lykke (SF) og Mette Hardam (V).
Et enigt byråd har søndag aften indgået budgetforlig for næste år i Frederikshavn Kommune. Med kun godt to måneder til kommunalvalget er det lykkedes Socialdemokratiet, Venstre, SF og Enhedslisten at blive enige om budget 2022.

 

Overskrifterne lyder ifølge en pressemeddelelse fra de fire partier på øget velfærd med særligt fokus på børn, ældre, handicap, familie, fritid, klima og natur.

Der er givet et løft til dagtilbud, dagplejen og skoleområdet. Normeringen i institutionerne skal allerede fra 2022 hæves med 0,1 procent ud over den nationale minimumsnormering.

Ældreområdet tilføres flere midler, og der tilføres flere socialrådgivere til arbejdet med udsatte familier. Sidstnævnte er der afsat to millioner kroner til.

Handicapområdet og sundhedsområdet tilføres ligeledes yderligere ressourcer.

Parterne er enige om at prioritere understøttelse af landdistrikterne i Frederikshavn Kommune. Der er desuden enighed om nedsættelse af taksten til brug af Flextrafik.

Forligsparterne er enige om, at motion og fritidslivet skal understøttes bedste muligt - også for dem over 25 år, hvor der skal ikke ske modregning for de første 10 procent af foreningsmedlemmer over 25 år. Det koster 700.000 kroner årligt.

Det bemærkes her, at der årligt afsættes 400.000 kroner til idrætspolitiske tiltag i Sæby-området.

Asfalt og cykelstier med fokus på sikker skolevej prioriteres med samlet 10 millioner kroner.

Indsatser på natur, turisme, klimaområdet skal der arbejdes videre med, og der afsættes penge til understøttelse af områderne.

Parterne er enige om, at det er et stærkt budget og fundament for næste år.

 

BillederTilføj billede

Der er desværre ingen fotos/videoklip til denne nyhed.

 

Kommentarer

Del denne artikel

Flere nyheder





Indlæser nyheder
Close