Mobil version Gør Kanal Frederikshavn til min startside
 
07.03.2021 | Af: Marcus Linkhorst

Et politisk supertalent fra Frederikshavn

Martin Justesen, da han var formand for DUF. Foto: Mikael Schlosser, DUF
Den 35-årige frederikshavner Martin Justesen er i dag dansk politiks mest magtfulde rådgiver. Stabschef i Statsministeriet. Men hvordan er han som person? Og hvordan er han nået dertil? Det har Kanal Frederikshavn gennem længere tid snakket med en lang række kilder om. Dette er første af fire artikler i serien. Det handler om Martin Justesens ungdom og drømmen om at blive journalist.

 

"Who is Martin?"

Sådan stod der skrevet, da Martin Justesen fik sin engelsk-karakter lige før vinterferien i 2005. Han var netop vendt tilbage til gymnasiet efter to måneder med masser af fravær.

En måned senere ringede han til sin far, Karl-Erik Justesen.

- Hvad synes du om, at jeg dropper ud?, spurgte Martin Justesen.

- Det er dumt. Det, man er begyndt på, gør man færdig, svarede hans far, der dog ikke var bekymret for sin søn - det var bare en generel holdning om, at man gør ting færdig.

Men det var egentlig ligegyldigt, for han var droppet ud af Birkerød Gymnasium, som han dengang gik på. Han havde brugt for meget tid på at få uddannelser på dagsordenen for Danske Gymnasieelevers Sammenslutning (DGS, red.) i valgkampen 2005 med Thor Möger (formanden for DGS), der havde fået Martin Justesen med ombord, og det førte til, at Martin Justesen valgte at droppe ud.

- Så det har jeg stadig dårlig samvittighed over, men han klarede det jo, siger Thor Möger.

Forhandlede sig frem til sine børnepenge

Martin Justesens interesse for samfundet og det, der sker omkring ham, begyndte allerede i en tidlig alder – inspireret af, at familien så meget TV-Avis og snakkede om de emner, der var aktuelle. Dengang var han meget interesseret i Anden Verdenskrig. Martin Justesens morfar var nemlig politimand under krigen, så han fortalte en del historier. Han fik også en computer som ni-årig, hvorpå der lå nogle videoer om Anden Verdenskrig.

Martin Justesen har altid været noget usædvanligt. Han bliver af sine forældre beskrevet som en meget diplomatisk forhandler. Både til at forhandle sig frem til en is, at blive længere oppe eller noget tredje.

Det resulterede i, at han som barn fik forhandlet sig frem til, at han skulle have børnepengene.

- Jeg husker, vi sad en formiddag og diskuterede det. Måden, han argumenterede for det på, kunne jeg ikke stå for, for det var rigtigt alt det, han sagde, fortæller Karl-Erik Justesen, da Kanal Frederikshavn møder forældrene på Krusåvej – Martin Justesens barndomshjem.

Politikken tager fart
En af de personer, Martin Justesen brugte meget tid med i sin barndom, er Lasse Krogh Madsen - en af Martin Justesens gode kammerater fra Hånbækskolen. Han husker Martin Justesen for en tør, nordjysk humor. Sarkastisk i sin væremåde. Men vigtigst af alt - en super flink fyr.

- Det startede med, han var meget som os andre. Interesseret i computere og LAN-party, spiste toast og sådan. Så tog politik lige så stille fart. På et tidspunkt gik han så over i det politik og blev mere og mere engageret i FLO. Så brugte han mindre tid i skolen og mere tid på møder og lignende, men han var altid en, man kunne regne med, siger Lasse Krogh Madsen.

Arrangerede overlevelsestur i 4. klasse
Allerede i 4. klasse var han glad for at arrangere noget. Han arrangerede for sin klasse en overlevelsestur i et krat bag Hånbækskolen. Han lavede selv et brev til de andre elever. Klokkeslæt, hvornår det skulle være og nogle forskellige poster. Alt var arrangeret af Martin Justesen selv.

- Forældrene var lidt skeptiske. De gik jo kun i 4. klasse, men der var ingen voksne med inde over, siger hans mor, Lis Justesen

Han startede så småt med politik omkring 4. klasse. Der stillede han første gang op til elevrådet, men kom ikke ind. I 5. klasse kom han så ind. I 6. klasse blev han formand. I 7. klasse tog det for alvor fart, da han kom hjem fra et møde i Folkeskolernes Landsorganisation (FLO, red.) og fortalte sine forældre, at han var blevet uddannelsespolitisk-sekretær. Men det var forældrene ikke helt sikre på, var særlig godt.

- Da han kom hjem og fortalte det, var vi sådan lidt: "Argh. Syvende klasse kun…", men det gik rigtig godt, og året efter blev han så formand for FLO, siger Lis Justesen.

- Han kunne pisse nogle folk af
Da han i 4. klasse ikke kom igennem nåleøjet til elevrådet, var han ret skuffet. Martin Justesen kunne nemlig ikke lide at tabe – heller ikke i spil, hvor han også var god til at irritere folk, fortæller Lasse Krogh Madsen, der spillede meget Red Alert med Martin Justesen.

- Jeg vil ikke sige, han var en dårlig vinder, men han kunne pisse nogle folk af, så han begyndte at blive provokerende, når det gik godt for ham. Så var han så stille, når det ikke gik så godt for ham selv. Han ville gerne vinde. Han har dog altid haft et glimt i øjet. Han responderer også godt på sin egen medicin, så kan skulle bare have igen, kan man sige - og det fik han så. Han har altid været god til at gå folk på klingen.

Politik og ishockey
Martin Justesen har to søskende. Det er tre vidt forskellige børn. Understreget af en episode, som Martin Justesens far husker godt.

I FLO fik Martin Justesen en masse gode venner, som af og til var i Frederikshavn. En weekend overnattede de inde i stuen på Krusåvej. Samme weekend skulle Michael – Martins lillebror, der spillede ishockey – og hans far til ishockey. Mens de sad i køkkenet og snakkede, kunne de høre de unge mennesker, der vågnede op i stuen, og det første, de snakkede om, var politik.

- Så det er ret paradoksalt. Det var lidt i hver sin grøft, fortæller Karl-Erik Justesen.

En dedikeret ung knægt
Det nuværende byrådsmedlem for SF i Frederikshavn Kommune, Christina Lykke, var ligesom Martin Justesen inde over meget ungdomsarbejde. Til trods for det, var det først som 15-årig, at Martin Justesen lærte Christina Lykke at kende.

Christina Lykke etablerede noget, der hed Ungdomsrådet, og skulle derfor rundt på skoler og lede efter folk, der ville være med. Det ville den unge Martin Justesen gerne. Og hun husker ham også som en dygtig, ung mand med ambitioner.

- Han var allerede dengang en dedikeret ung knægt. Han var meget seriøs. Mange unge gik måske mere i byen med fest og farver på det tidspunkt, men det gjorde han ikke. Allerede der husker jeg ham som ret seriøs. Og veltalende.

Den samfundsfaglige interesse kom også til udtryk i folkeskolen og samfundsfag. Nærmere bestemt i 8. klasse, som Martin Justesen gik i i 2001, hvor han – med sin gruppe – skulle skrive et lovforslag. Dem, der sendte de bedste lovforslag ind, blev inviteret på Christiansborg.

Det bedste lovforslag stod Martin og hans gruppe bag. Men han kunne ikke deltage, fordi han var optaget af et FLO-møde. Han sendte derfor sin gruppe afsted.

- Jeg var i hans gruppe, men han havde bare kørt det løb der selv - og klip så til, at vi sidder i Folketinget og snakker om noget, vi ikke fatter en skid af, fordi Martin var så langt foran på det punkt, siger Lasse Krogh Madsen, der ikke husker, hvad lovforslaget var.

Fremmødeprocent i skolen på 30 procent
Man skal gå i folkeskole, hvis man er formand for FLO. Derfor valgte Martin Justesen også at tage 10. klasse – selvom han ikke behøvede det. Så han kunne tage et år mere som formand. Det år var han cirka 30 procent i skole, så det var selvfølgelig noget, hans forældre drøftede med lærerne, men de var okay med det.

Robert Holst, der dannede formandskab med Martin Justesen, ser også en god grund til, at han tog 10. klasse med.

- Han er meget, meget passioneret. Han er jo et stille gemyt, når man kender ham. Han har sine holdninger, men han er ikke en, der råber og kæfter op. Han er meget seriøs. Meget dygtig. Men meget passioneret om det, han gør, og han ved godt, hvor han vil hen, og kan se meget langt i de træk, han laver, så derfor har det formodentlig også været naturligt for ham at tage et år ekstra – fordi han ikke mente, han var færdig med det, han havde sat sig i gang med.

Udover de tillægsord, han har sat på ham, husker han ham også som en nørdet knægt, der gik op i, hvordan dagsordener og mødepapirer skulle se ud. Han er heller ikke i tvivl om talentet.

- Han var en ener. Det er der slet ingen tvivl om.

DR-journalister tabte kæben

I og med, at Martin Justesen var formand for FLO, skulle han også holde taler og interviewes ind i mellem. Michael Frederiksen, der i dag er chefredaktør på Kanal Frederikshavn, er en af de personer, der hørte Martin Justesen holde tale som ung. Det skete i 2001 eller 2002, hvor Martin Justesen holdt en grundlovstale på DR P4, hvor Michael Frederiksen var ansat, og efter det så blev han spået en fremtid som minister – ja, endda statsminister.

- Det var bare så velovervejet, velformuleret og overmodent af en dreng på den alder. Der var så meget substans i det, han sagde, og det blev leveret med overbevisning. Det siger jo alt, at sådan en knægt kan stå og imponere de mest garvede DR-journalister i Aalborg. Det var virkelig sådan en oplevelse, hvor hele redaktionen stod og tabte kæben, for det var overbevisende, siger Michael Frederiksen.

Et af de interviews – og episoder i det hele taget – Lis Justesen husker særligt godt, var, da en OECD-rapport konkluderede, at danske elever var dem med mest fravær. Mange forskellige formænd blev interviewet og kaldte det ganske forfærdeligt. Men Martin Justesen gik imod strømmen – og fik ret i sin påstand.

- Det var det absolut fedeste. Martin stillede sig ganske enkelt op og sagde, at der var en fejl i rapporten. Og hvad var der? En fejl i rapporten. Det var så fedt, siger Lis Justesen med et stort og stolt smil på læben.

Flyver fra reden som 17-årig
Martin Justesen valgte – som tidligere beskrevet – at tage 10. klasse, så han kunne fortsætte som formand for FLO. Han blev genvalgt som formand i det år, han gik ud af 10. klasse. Derefter flyttede han til Hedehusene som 17-årig og kom på sekretariat for at være fuldtidselevrådspolitiker.

Da han i 2004 var færdig som formand for FLO, startede han på Birkerød Gymnasium og International Baccalaureate, som er en international gymnasial eksamen, da han gerne ville være god til engelsk. På dette tidspunkt kendte han allerede Thor Möger, der var formand for Danske Gymnasieelevers Sammenslutning, ret godt. Også hos Thor Möger havde den unge frederikshavner efterladt sig et godt indtryk.

- Det var jo et indtryk af en lynende begavet og meget charmerende dreng, som virkelig ville noget med de ting, han kastede sig over. Så vil jeg også sige, at han dengang var en smule nørdet. Men det var så fint. Han var et helt sjældent talent, allerede da han gik i folkeskolen. Ingen tvivl om det, siger Thor Möger.

Et organisatorisk stortalent
I 2005 var der folketingsvalg. Det blev udskrevet 18. januar 2005 og afholdt 8. februar 2005. Dengang skulle Thor Möger sammen med resten af DGS sætte uddannelse på dagsordenen i valgkampen, og derfor fik han fat i Martin Justesen.

- Det var jo af de grunde, jeg har nævnt. Han var en stor begavelse. Et organisatorisk stortalent, der kunne få ting til at ske. Vi satte os nogle ambitiøse mål om at skabe en kampagne, der skulle gøre opmærksom på elever og studerendes ønsker til uddannelsespolitikken i forbindelse med valget i 2005. Så han blev valgt, fordi det var en svær opgave, og de opgaver søger mod de dygtigste folk. Han er en af de dygtigste.

Resten af historien kender vi fra indledningen af portrættet.

Journaliststuderende og endnu en formandspost
For at blive journaliststuderende i Aarhus behøver man ikke en studentereksamen. Derfor søgte Martin Justesen i 2005 mod Danmarks Medie- og Journalisthøjskole i Aarhus. Han bestod optagelsesprøven, man skal til, og begyndte i februar 2006.

Selvom han i længere har arbejdet for at gøre en forskel, har han altid gerne ville være journalist. Han har i mange år elsket at skrive og fulgt nøje med i samfundet omkring ham. Derfor blev det også journalistvejen, han gik. Men han lagde ikke formandsposter og indflydelse på hylden. I 2007 blev han valgt til at være formand for Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF, red.). En stor paraplyorganisation. En helt anden størrelsesorden end FLO også.

Dengang dannede han formandspar med Rune Siglev, der var næstformand i Martin Justesens periode som formand. Han har også kun positive ord at sige om Martin Justesen.

- Han tænkte strategisk og langsigtet allerede i den unge alder. Han var virkelig optaget af at skabe en forandring, og for at det skulle ske, skulle man turde tænke langsigtet. Noget af det, Martin har et eminent og imponerende blik for, er, at hvis man skal skabe forandring, skal man turde at prioritere, siger Rune Siglev.

Som formand for DUF er opgaven at få flere ting til at hænge sammen. Det var noget af det, Martin Justesen var enormt dygtig til i sin tid som formand, fortæller Rune Siglev.

- Martin brugte sine analytiske evner til at finde ud af, hvordan vi finder fællesmængderne, og derved sikrer bred opbakning til vores politiske arbejde og retning. Han havde i høj grad en evne til at bruge sit strategiske blik til at skabe en konsensus og en opbakning til de projekter, vi havde.

Fulgte med prostitueret på job
Martin Justesen var som ganske ung interesseret i Anden Verdenskrig – også mere end sin omgangskreds. Også på Journalisthøjskolen var Martin Justesen nysgerrig i noget, de andre ikke var. De skulle skrive en reportage om et job, hvor de fulgte en person på job. Men Martin Justesen valgte et lidt specielt job.

- Hvad gør Martin? Han ringer til en prostitueret og spørger, om han må følge hende på job, griner Lis Justesen, mens Karl-Erik Justesen understreger, at sønnen ikke var med hele vejen på jobbet.

Han har altid gerne ville blive klogere på de folk, som den brede befolkning ikke forstår. Derfor har han også engang interviewet rockeren Jønke og nazisten Johnni Hansen.

- Han har været god til at tage yderfløjene. Høre, hvad deres mening er. Hvad er det, der driver dem? På godt og ondt. Det interessante er, at han interesserer sig i forskellighederne i vores samfund og prøver at finde ud af, hvorfor de er, som de er, siger Karl-Erik Justesen.

Imponerende i sin praktiktid på Politiken

Som journaliststuderende var Martin Justesen i praktik hos Politiken. Ikke på Christianborg. Christiansborg-redaktionen ville ikke have ham, da han var formand for DUF. Men på Politikens redaktion havde han Christian Lindhardt som chef. Også som journalist modtager Martin Justesen mange roser.

- Enormt nysgerrig. Enormt åben. Og skide dygtig. Fik masser af gode ideer, siger Christian Lindhardt, der i dag er chefredaktør på fagbladet Journalisten.

- Man var glad, når han var på vagt, fordi han bidrog med enormt meget, tilføjer han.

Sagde Tøger Seidenfaden imod
En af de episoder, Martin Justesens forældre også husker godt, var, da Martin Justesen som journalistpraktikant sagde den mangeårige chefredaktør Tøger Seidenfaden imod. Han var ellers en, man aldrig sagde imod. Men da Tøger Seidenfaden skrev en leder, Martin Justesen var uenig i, sagde han ham imod. Og han ville ikke give op. Derfor mente en Politiken-ansat, at der skulle laves et Justesen-trofæ. Opfundet efter trofæet, man ser i TV-programmet Robinson.

Det var første afsnit i portrætserien om Martin Justesen. Næste afsnit, som vi bringer på tirsdag, handler om Martin Justesen, der får job hos LO. Senere bliver særlig rådgiver for Thor Möger og derefter pressechef i Socialdemokratiet.

 

BillederTilføj billede


FOTO: Privat

FOTO: Privat

FOTO: Mikael Schlosser, DUF

 

Kommentarer

Del denne artikel

Flere nyheder





Indlæser nyheder
Close